Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To personer såret under skyderi på parkeringsplads i Aalborg

- Vi efterforsker på fuldt tryk, siger Nordjyllands Politi. En mand blev såret af skud under konfrontation

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Aalborg. Efter en skudepisode i det østlige Aalborg søndag aften har politiet anholdt tre mænd.

Det var på parkeringspladsen ved et Kiwi-supermarked på Saltumvej, at der blev løsnet skud under et opgør med adskillige indblandede. Ifølge politiet var der en "række personer og biler til stede".

Det endte med, at én blev ramt af skud i sit ene ben, og også en anden mand blev kørt på Traumecentret. Sidstnævnte havde dog kun fået overfladiske skrammer, som opstod, da han blev påkørt af en bil, oplyser politiet mandag.

- Der skete på stedet en konfrontation, hvorunder det blev afgivet skud, udtaler vicepolitiinspektør Anders Uhrskov fra Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Opgøret fandt sted ved 21-tiden. De anholdte er henholdsvis 23, 23 og 27 år.

Politiet håber på at få hjælp fra eventuelle vidner til den voldsomme hændelse eller fra andre, der ved noget om sagen.

Som reaktion på opgøret har politiet intensiveret patruljeringen i Aalborg Øst.

Politilederen holder mandag formiddag lav profil, når det gælder oplysninger om sagen.

- Vi vil af hensyn til efterforskningen ikke udtale os yderligere i sagen, men vi efterforsker på fuldt tryk, udtaler Anders Uhrskov.

Tidligere har politiet dog oplyst, at de to tilskadekomne ikke umiddelbart har ønsket at hjælpe politiet med oplysninger om konfrontationen.

Den mand, der blev ramt i benet, skulle være blandt de anholdte. Der er set betjente foran hans stue på hospitalet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.