Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To personer beskudt i Nordjylland forud for biljagt

En person er anholdt i forbindelse med et skudangreb og påkørsel af to personer i Nørresundby.

En person har angiveligt fredag eftermiddag forladt sin bil på Hjørringvej i Nørresundby for at beskyde to personer fra en anden bil. Ingen af skuddene rammer tilsyneladende, og de to personer sætter sig ind i deres bil og flygter.

Herefter følger en biljagt gennem Nørresundby, der ender med, at den skydende person påkører de to i krydset mellem Østergade og Skt. Pedersgade.

Sådan lyder den anmeldelse, som Nordjyllands Politi har modtaget fredag eftermiddag, oplyser vagthavende Henrik Beck.

- Vi får en anmeldelse 16.57 om, at to personer er blevet beskudt på Hjørringvej ude i Nørresundby, siger han.

- Efterfølgende flygter de fra stedet. Personen, der angiveligt har skudt, kører efter i sin bil. Det ender med et færdselsuheld, hvor han bevist påkører dem i krydset Østergade og St. Pedersgade.

Efter færdselsuheldet forlader parterne stedet. Alligevel har politiet fået fat i de to personer, der ifølge anmeldelsen er blevet beskudt.

- Vi har anholdt en yderligere, som vi tror har noget med sagen at gøre, siger Henrik Beck.

Han understreger, at politiet ikke nødvendigvis mener, at den anholdte er gerningsmanden.

Selvom skuddene er faldet i nærheden af Hell Angels klubhus i byen, har politiet ingen indikationer af, at det har relation til skyderiet.

Ingen af de to personer, der er beskudt, har taget skade, oplyser Henrik Beck.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.