Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To mænd varetægtsfængslet for besiddelse af våben og kokain

Københavns Politi har varetægtsfængslet to mænd i en sag om kokainforarbejdning og våbenbesiddelse. Den ene mand er medlem af rockergruppen Hells Angels.

To 31-årige mænd er efter et grundlovsforhør fredag blevet varetægtsfængslet i en sag om kokainforarbejdning. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Den ene mand, der ifølge politiet er fuldgyldigt medlem af rockergruppen Hells Angels, skal sidde bag tremmer indtil 29. april. Den anden mand har fået forlænget sin anholdelse i tre døgn.

6. november sidste år fandt Specialgruppen i Københavns Politi et kokainforarbejdningssted i en kælderlejlighed i Vanløse. Efterfølgende blev en 34-årig mand anholdt, og han er fortsat varetægtsfængslet.

Den videre efterforskning af sagen førte til, at politiet torsdag rykkede ud til to adresser - en i Midtjylland og en i Nordsjælland - hvor de anholdt de to 31-årige mænd.

De to mænd er sigtede for tre forhold. For det første var de ifølge sigtelsen i besiddelse af mindst 9,1 kilo kokain til videresalg. For det andet skulle de i samarbejde med den 34-årige varetægtsfængslede have forsøgt at forarbejde mindst 100 kilo kokain, så det kunne sælges videre. Endelig er de sigtet for at ligge inde med et M75-gevær, et oversavet jagtgevær, en pistol og tilhørende ammunition.

De nægter sig begge skyldige.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.