Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To mænd stikker 25-årig flere gange med kniv i Aalborg

En mand, der blev stukket flere gange med en kniv på Aggersundvej er uden for livsfare. Politiet søger vidner.

Aalborg: Et skænderi mellem tre mænd på Aggersundvej i Aalborg førte fredag aften til, at en 25-årig mand blev stukket flere gange med en kniv.

Episoden skete ved nummer 11, men politiet ved ikke, om det skete i opgangen eller lige udenfor.

Offeret blev stukket flere gange i det ene ben og mistede meget blod. Han er uden for livsfare og kunne selv forlade skadestuen efter endt behandling.

Det er fredag aften uvist, hvad der førte til episoden, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I forbindelse med knivstikkeriet, der fandt sted kort før klokken 18.30, vil politiet gerne høre fra vidner, som måtte have bemærket noget usædvanligt i området.

De to gerningsmænd var begge mellem 20 og 30 år. Den ene var mørk i huden, korthåret og var iført en sort jakke, mens det om den anden kun oplyses, at han var iført en blå jakke.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.