Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To mænd sidder varetægtsfængslet på tiende måned i terrorsag

To mænd i midten er tyverne af anklaget for at have ladet sig hverve og træne til terror af IS og al-Shabaab.

Sagen med Mette Grith Stages klient, der er fra Finland, forventer hun bliver behandlet i Retten i Esbjerg. Det var nemlig her manden boede, da han blev anholdt.
Sagen med Mette Grith Stages klient, der er fra Finland, forventer hun bliver behandlet i Retten i Esbjerg. Det var nemlig her manden boede, da han blev anholdt.

To mænd på 24 år har fredag fået forlænget deres varetægtsfængsling ved Retten i Aarhus i en terrorsag.

Det fortæller den ene mands forsvarer Mette Grith Stage.

Mændene er anklaget for at lade sig hverve og træne til terror hos militante organisationer i Syrien og Somalia. Begge nægter sig skyldige i anklagerne.

De to blev varetægtsfængslet i januar i dyb hemmelig, og de sidder nu varetægtsfængslet på tiende måned.

Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår retssagen mod mændene skal begynde. Anklagemyndigheden vil gerne have sagerne behandlet samlet.

Men det protesterede Mette Grith Stage og den anden mands forsvarer, Michael Juul Eriksen, imod.

I sidste uge afsagde byretten en kendelse om, at sagerne skal opdeles og køre hver for sig.

Sagen med den ene mand, der er dansk statsborger, skal fortsat behandles i Retten i Aarhus.

Sagen med Mette Grith Stages klient, der er fra Finland, forventer hun derimod bliver behandlet i Retten i Esbjerg. Det var nemlig her manden boede, da han blev anholdt.

Finnen er tiltalt for i perioden mellem november 2013 og juli 2015 at have ladet sig hverve af den islamistiske gruppe Islamisk Stat og modtage våbentræning af gruppen i Syrien.

Den anden mand, der er dansk statsborger, er anklaget for at lade sig hverve og træne af den militante gruppe al-Shabaab.

Det er ifølge anklagerne sket i perioden mellem september 2013 og januar 2015 i Somalia.

De to mænd gik frivilligt med til at lade varetægtsfængslingen blive forlænget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.