Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To mænd i bil er kvæstet i kollision med vejtræ på Møn

En bil med to mænd forulykkede på Møn natten til søndag. En 31-årig mand kan være i livsfare, oplyser politi.

To mænd er kommet alvorligt til skade i en soloulykke på Møn. En lægehelikopter blev sendt til stedet. Free/Henrik Brøns, Pressefoto Regionernes Lægehelikopter.
To mænd er kommet alvorligt til skade i en soloulykke på Møn. En lægehelikopter blev sendt til stedet. Free/Henrik Brøns, Pressefoto Regionernes Lægehelikopter.

Møn. To mænd på henholdsvis 31 og 35 år er kommet alvorligt til skade i en soloulykke med en personbil på Møn natten til søndag.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligt søndag morgen.

- Føreren af bilen er en 31-årig mand, som er bragt på Køge Sygehus. Han kan være i livsfare, siger vagtchef Henrik Karlsen.

- Passageren er en 35-årig mand, som er fløjet til Rigshospitalet i en lægehelikopter. Han er også kommet alvorligt til skade, men er uden for livsfare, siger vagtchefen.

Ulykken skete på Grønsundvej i Askeby klokken 00.17.

Begge mænd er fra lokalområdet.

- Ulykken sker, da de i en venstrekurve glider sidelæns ind i et stort vejtræ. Det sker formentlig på grund af for høj hastighed, og samtidig kan de have været påvirket af spiritus eller andet, siger Henrik Karlsen.

Da bilen rammer træet, knækker det, hvilket medfører, at redningsmandskab må klippe taget af bilen for at kunne frigøre de to mænd.

Efterfølgende blev der rekvireret en lægehelikopter til stedet.

- Der kan kun være én tilskadekommen i helikopteren, så lægen tager beslutning om, hvem af de to der skal flyves til behandling samt på hvilket hospital, sagde Henrik Karlsen tidligere på natten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.