Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To mænd fængslet efter voldsomt kølleoverfald på Fyn

To mænd er blevet fængslet efter et brutalt overfald. Politiet leder efter yderligere to personer.

To mænd er søndag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør efter et brutalt overfald i Kerteminde.

Det oplyser Hans Frederiksen, vagtchef ved Fyns Politi.

Lørdag eftermiddag blev en 26-årig mand kørt ned af en bil med flere mænd i Langegade. Efter påkørslen sprang mændene ud af bilen og slog løs på offeret med køller.

- Desuden har han muligvis fået et knivstik i ryggen. Han har et sår, men lægerne kan ikke med sikkerhed sige, om det stammer fra en kniv, har Fyns Politi tidligere sagt.

Efter overfaldet, der skete lørdag eftermiddag, stak mændene af, men politiet fandt efterfølgende frem til bilen i Munkebo, hvor der sad én person. Lørdag aften fandt man frem til endnu en person.

Politiet ved, at der var fire personer i bilen, så man leder derfor efter yderligere to.

Motivet til det voldsomme overfald skal tilsyneladende søges i et familieopgør. Tidligere på ugen var offeret for lørdagens overfald ifølge politiet involveret i en voldsepisode mod et familiemedlem til de formodede gerningsmænd.

De to mænd på 30 og 38 år er sigtet efter straffelovens paragraf 245, der handler om "legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.