Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To får dræbt bag ulvesikkert hegn: »Jeg er ikke i tvivl om, at det er en ulv«

To får er blevet dræbt tæt på Holstebro i Vestjylland, selv om de befandt sig bag et ulvesikkert hegn. Alt tyder på, at det er en ulv, der har dræbt de to får.

ARKIVFOTO: Ulv i Skandinavisk Dyrepark.
ARKIVFOTO: Ulv i Skandinavisk Dyrepark.

DNA-prøver har tidligere bekræftet, at ulve har slået sig ned i Vestjylland. Det fortæller seniorforsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Peter Sunde, i en artikel, som Berlingske bragte tidligere på måneden.

Der har været flere ulveangreb på blandt andet får i Vestjylland, og løsningen har for mange været at opføre et elektrisk hegn, der skal holde ulvene ude.

Et ulvesikkert hegn på 8.000 Watt kunne ikke forhindre, at to får er blevet dræbt tæt på Holstebro i Vestjylland.

Det skriver TV Midtvest.

De to dræbte får blev opdaget af en forbikørende, og vedkommende ringede derfor til Peter Hélen, som er fårehyrde i området. Det ene får var dødt, da han ankom til stedet, mens det andet måtte aflives, da det var hårdt såret.

»Det ser fuldstændig ud som de andre gange. Det er dybt bekymrende og frustrerende. Jeg er ikke i tvivl om, at det er en ulv,« siger Peter Hélen til TV Midtvest, der troede, at der var kommet ro på situationen, da der ikke har været ulveangreb i fire uger.

»Den er formentlig sprunget over hegnet,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.