Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To drenge mistænkes for drabsforsøg på åben gade

En 24-årig blev mandag stukket med kniv. Nu er to drenge på 16 og 17 år anholdt og sigtet.

To teenagere er onsdag formiddag anholdt og sigtet for drabsforsøg efter et knivstikkeri på Bornholm mandag aften. Free/Politiet/arkiv
To teenagere er onsdag formiddag anholdt og sigtet for drabsforsøg efter et knivstikkeri på Bornholm mandag aften. Free/Politiet/arkiv

To teenagere er onsdag formiddag anholdt og sigtet for drabsforsøg efter et knivstikkeri på Bornholm mandag aften.

Det oplyser Peter Jørgensen, der er vicepolitiinspektør hos Bornholms Politi.

Det var en 24-årig mand, som blev stukket i maven på åben gade i Rønne.

Han er overført til Rigshospitalet i København, og på et tidspunkt var man i tvivl om, hvorvidt han ville overleve sine kvæstelser. Det gjorde han dog, og derfor sigtes de to for drabsforsøg.

Drengene er 16 og 17 år. Den ene er fra Bornholm.

Peter Jørgensen ved ikke, hvordan de to forholder sig til sigtelsen. De vil torsdag blive fremstillet i et grundlovsforhør.

Peter Jørgensen ønsker ikke at oplyse, om de tre parter kender hinanden, eller hvad motivet bag overfaldet er.

»Det kan jeg godt sige, men det vil jeg ikke. Vi venter, til grundlovsforhøret er klaret,« siger han.

De to drenge blev anholdt i Hillerød, og det var derfor Nordsjællands Politi, som hjalp de bornholmske kolleger med opgaven.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.