Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To dræbt i stor trafikulykke på Mors

Forsøg på overhaling endte katastrofalt. Forankørende bil blev ramt, og kvinde i modkørende bil blev dræbt.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Artiklen er senest opdateret søndag kl. 06.12.

Et meget alvorligt færdselsulykke på Mors har lørdag aften kostet to menneskeliv.

Fire personer blev kørt væk i ambulancer, mens to blev fløjet væk med helikopter.

Vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til Ritzau, at to personer er dræbt, efter at tre biler er kørt sammen.

Ofrene er en 53-årig mand og en 30-årig kvinde. Begge kommer fra Mors.

En mislykket overhaling var årsag til ulykken, hvor tre biler var involveret.

»I forbindelse med en overhaling rammer en bil et forankørende køretøj og fortsætter over i den modsatte vejbane, hvor den støder frontalt sammen med et tredje køretøj,« forklarer vagtchefen.

Den 53-årige mand, der sad på bagsædet i den overhalende bil, blev dræbt på stedet. Det samme gjorde den 30-årig kvinde, der var alene i den bil, som blev ramt frontalt.

Føreren og en forsædepassager i den overhalende bil kom svært til skade og blev med helikopter overført til traumecentret i Aalborg.

»Der er tale om to herboende polske statsborgere. De er begge uden for livsfare,« siger Simon Skelkjær tidligt søndag morgen.

Et ældre ægtepar, der befandt sig i den bil, der blev ramt bagfra, er kommet lettere til skade og bragt til sygehuset i Thisted.

Ulykken skete på Vestmorsvej og blev anmeldt klokken 20.54.

En bilinspektør har været på stedet for at undersøge omstændighederne.

Et øjenvidne har ifølge vagtchefen oplyst, at der blev kørt med høj fart, da ulykken indtraf.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.