Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To døde i brand i Purhus - mand er sigtet for ildspåsættelse

Kvinde efterlyses af Østjyllands Politi efter dødsbranden i ejendom søndag morgen.

Aarhus. En mand er blevet sigtet for at sætte ild til en ejendom i Purhus ved Fårup, hvor to mennesker søndag morgen omkom.

Men Østjyllands Politi har alligevel valgt at løslade den 49-årige mand, oplyses det mandag formiddag.

Han blev anholdt ved 14-tiden søndag, oplyser vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

Sigtelsen drejer sig om den alvorlige bestemmelse i straffeloven om ildebrand - hvor gerningsmanden er klar over, at han eller hun udsætter andre for livsfare.

Trods dette sættes den anholdte altså på fri fod. Tilsyneladende er mistanken spinkel.

- Vi vurderer, at der ikke er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør, siger Anders Uhrskov.

Den 49-årige nægter sig skyldig. Hans tilknytning til stedet ønsker vicepolitiinspektøren ikke at sige noget om.

Det var ved ottetiden søndag morgen, at der blev slået alarm om brand i beboelsesejendommen på Hovedvejen i Purhus.

Men først flere timer senere stod det klart, at flammerne havde kostet menneskeliv.

I en garagebygning fandt brandfolkene under den såkaldte efterslukning liget af en person.

Senere dukkede endnu et lig op. Deres identitet er mandag formiddag ikke fastlagt.

I øvrigt efterlyser politiet en kvinde, der befandt sig på stedet søndag morgen.

Hun kan have vigtige oplysninger, vurderer Østjyllands Politi.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.