Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To af fire eftersøgte i drabssag fra Aalborg er anholdt

To mænd, der var eftersøgt for drab, er blevet anholdt. Politiet leder efter to andre mænd på 25 og 32 år.

Nordjyllands Politi har stadig ikke fundet de fire mænd, man efterlyser i sagen om et drab lørdag i Aalborg. Scanpix/Rasmus Skaftved
Nordjyllands Politi har stadig ikke fundet de fire mænd, man efterlyser i sagen om et drab lørdag i Aalborg. Scanpix/Rasmus Skaftved

Senest opdateret kl. 20.56.

To af de fire mænd, der var efterlyst i forbindelse med et knivdrab i Aalborg i weekenden, er blevet anholdt.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mændene var klar over, at de var efterlyst. Det fik tirsdag eftermiddag den ene - en 27-årig mand - til at møde op hos politiet sammen med sin advokat.

Den anden, der er 25 år, blev anholdt, da han sad i en bil, som blev standset af politiet i en rutinekontrol.

Drabet lørdag aften skete i forbindelse med et færdselsuheld i krydset mellem Østre Allé og Langelandsgade i Aalborg-bydelen Vejgaard.

I færdselsuheldet var tre biler involveret, og det kom til et voldsomt slagsmål, hvor der både blev brugt køller og knive.

En 27-årig mand flygtede fra den ene bil ned ad Langelandsgade. Her blev han indhentet og overfaldet af tre mænd, der blandt andet stak ham flere gange med kniv, hvorefter de forsvandt i forskellige retninger.

Offeret blev bragt til sygehuset, men hans liv stod ikke til at redde.

Politiet rettede hurtigt opmærksomheden mod fire mænd, som man mistænker i forbindelse med drabet.

Siden har man foretaget en intens eftersøgning efter dem, blandt andet på deres bopæle og på andre mulige opholdssteder.

Desuden har politiet opsøgt de steder, hvor de eftersøgte færdes og fortalt, at man leder efter dem.

I forbindelse med drabet leder politiet stadig efter to mænd på 25 og 32 år. Vicepolitiinspektør Frank Olsen opfordrer dem til omgående at melde sig selv til politiet.

»De er bekendt med, at vi eftersøger dem. Og vores næste oplagte efterforskningsskridt er at gå ud i offentligheden med deres navn og billede, fordi de er eftersøgt for alvorlig kriminalitet,« udtaler han i pressemeddelelsen.

Onsdag klokken 12 vil de to anholdte blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aalborg. Her vil anklageren bede dommeren om at lukke dørene for offentligheden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.