Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

#tistortion: Skal Distortion skride ud af København?

Er Distortion til glæde og til gavn for København? Eller er den en tis-gennemblødt plage for den almindelige københavner? Lige netop den diskussion har optaget mange på de sociale medier i denne uge.

Onsdag den 1. juni indtog Distortion gaderne på Nørrebro. Tusindvis af københavnere i festhumør dansede og nød sommervejret. AOK's fotograf var på pletten. Foto: Jeffrey Hunter, www.jeffreyhunter.dk,  @_jeffreyhunter
Onsdag den 1. juni indtog Distortion gaderne på Nørrebro. Tusindvis af københavnere i festhumør dansede og nød sommervejret. AOK's fotograf var på pletten. Foto: Jeffrey Hunter, www.jeffreyhunter.dk, @_jeffreyhunter

I København raser gadefesten Distortion i disse dage, og gaderne på Nørrebro og Vesterbro er fyldt med solskoldede, berusede og danseglade mennesker. Men Distortion vækker ikke lutter glæde, og på de sociale medier har mange udtrykt deres vrede over, at alt skal sættes på hold, fordi nogle unge mennesker absolut skal feste på Nørrebrogade og Sønder Boulevard(?).

Specielt mængderne af urin, de københavnske gader bliver vandet med, har fået mange til tasterne, og hashtaggene #tistortion og #pistortion florerer på de sociale medier.

En af de mange, der har udtrykt sin utilfredshed, er den politiske journalist Henrik Qvortrup.

Opslaget har trukket mere end 100 kommentarer, og mange er enige med Qvortrup. Men der er i den grad mange af kommentarerne, der kalder Qvortrup for en gammel sur mand, og spørger hvorfor i alverden han vil bo i København, når nu han ikke gider, at der sker noget omkring ham.

Godt 12 timer senere tog Henrik Qvortrup igen et fast greb om tastaturet og kastede sig ud i endnu et Facebook-skriveri om Distortion - denne gang foranlediget af de mange kommentarer på det første opslag.

Qvortrup starter sarkastisk indlægget med sætningen »jeg formastede mig i går aftes til at skrive en facebook-opdatering om det - efter min opfattelse - belastende i, at horder af pissende og larmende typer hærger byen en almindelig onsdag aften,« og fortsætter med at beskrive, at anklagerne om at være en sur gammel mand, der hører til i logen i Muppet Show, var »forventlige«.

En af Qvortrups andre nedslagspunkter er, hvorfor det altid er Distortion-kritikerne, der får besked på at skride:

»Hvorfor er det ikke Distortion og dens tilhængere, der må henlægge residensen til øde steder i provinsen?,« skriver han.

Og den pointe er mange tilsyneladende enige i. I hvert fald har opslaget fået endnu flere likes og positive reaktioner end det første indlæg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.