Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tipier og igloer skal hylde fællesskabet på Smukfest

Tre nye boformer skal skabe interaktion og få voksne til at lege på 38. udgave af Danmarks Smukkeste Festival.

Forventningsfulde festivaldeltagere ankommer til teltpladsen på Smukfest i Skanderborg. Foto: Flemming Krogh
Forventningsfulde festivaldeltagere ankommer til teltpladsen på Smukfest i Skanderborg. Foto: Flemming Krogh

Et bæredygtigt paphus, en tipi eller en sommeriglo med plads til 20 mennesker.

Det er de tre nye boformer, som gæsterne på dette års Smukfest kan se frem til, når musikfestivalen slår dørene op i Skanderborg på onsdag.

Fællesskab er den kerneværdi, som festivalen bygger på. Og det skal også komme til udtryk i den måde, festivalgæsterne bor på, siger Jonas Hallberg, der er kreativ chef.

»Vi laver de her nye måder at bo sammen på for at skabe et rum, hvor man kan være sammen på en legende måde, som udfordrer og opfordrer til at være social. Det er en måde at hylde fællesskabet på.«

»Når mennesker møder hinanden og skal overnatte side om side med nogen, de ikke kender, så bliver man nødt til at interagere. Her er det voksne, der leger,« siger Jonas Hallberg.

40.000 mennesker skal overnatte på på de otte campingområder. Smukfest har haft tradition for at udvikle alternative boformer, som bryder med det traditionelle telt, i over et årti.

I 2005 blev den første kreative festivalbolig introduceret, det var en knap fire meter høj øldåse til to overnattende gæster, som blev udsolgt på blot 40 sekunder.

Sidenhen er grissehytter, skotøjsæsker og de mere luksuriøse tenthouses kommet til festivalen, hvor partoutbilletterne i år blev udsolgt rekordhurtigt på bare fem timer.

Asger Møller leder det bæredygtige byggefirma Treebo og har udviklet den seks meter høje sommeriglo, som slår dørene op for første gang. I bofællesskabet skal 20 gæster, som aldrig har mødt hinanden før, bo sammen.

»Sommerigloen er skabt ud fra idéen om sammenhold.«

»Det spændende ved boformen er integrationen mellem forskellige mennesker. Det kan på en måde beskrives som et socialt eksperiment,« siger han.

Festivalboligen er lavet af træ og hampstof og kan holde til at blive genbrugt på festivalen de næste 20 år, hvis den bliver olieret og opbevaret trygt.

De 150 nye paphuse skal kun huse gæster på én festival, derefter skal de nedbrydes og genanvendes til toiletpapir på Smukfest 2018.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.