Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiltalte erkender at have stukket knivdrabsoffer

En kontrovers om en lighter eskalerede på en Facebook-chat mellem to drenge og kostede den ene livet.

Mads Skjoldsøge på 17 år blev stukket ihjel i en gangtunnel i Hillerød tæt ved Handelshøjskolen, han gik på. Tunnellen er nu blevet til mindetunnellen "Mads' Tunnel" med mange blomster, lys og mindebeskeder. Fotograferet fredag den 13. november 2015.
Mads Skjoldsøge på 17 år blev stukket ihjel i en gangtunnel i Hillerød tæt ved Handelshøjskolen, han gik på. Tunnellen er nu blevet til mindetunnellen "Mads' Tunnel" med mange blomster, lys og mindebeskeder. Fotograferet fredag den 13. november 2015.

Den 17-årige dreng, der er tiltalt for at have dræbt 17-årige Mads Skjoldsøge med et knivstik, forklarer onsdag formiddag, at han stak offeret, fordi han følte sig truet og ville give en advarsel.

- Jeg følte mig presset af ham, fordi han siger, at hans onkel er medlem af Bandidos, forklarer den tiltalte i Retten i Hillerød.

De to teenagedrenge mødtes første gang en tirsdag eftermiddag i november 2015, hvor den tiltaltes venner og offerets venner kom op at toppes om en lighter.

Derefter begyndte et skænderi mellem de to drenge på Facebook. Det kulminerede to dage senere, da den tiltalte opsøgte Mads Skjoldsøge på dennes skole i Hillerød, hvorefter knivstikkeriet fandt sted.

Den 17-årige tiltalte forklarer i retten, at de to på Facebook aftalte at mødes for at slås. Derfor trækker han Mads til side og ned i en gangtunnel og giver ham kort efter et knivstik i brystet, som Mads Skjoldsøge dør af få timer senere.

Tonen mellem de to drenge har i Facebook-samtalerne været meget grov.

- Vi var lige gode om det. Jeg provokerede ham, og han provokerede mig, siger han, men forklarer, at det alligevel tog en ubehagelig udvikling, da de stod ansigt til ansigt.

- Han siger, at hans onkel er Bandidos, og jeg føler mig truet, da han går et skridt frem og spænder knytnæven. I det øjeblik, han træder frem, trækker jeg kniven for at give ham en advarsel, siger den tiltalte.

Konsekvenserne af knivstikket er ikke noget, han havde for øje, siger han.

- Jeg troede ikke, at man kunne dø af et knivstik. Hvis jeg havde vidst det, så havde jeg ikke stukket ham, siger den 17-årige, der var 16 år på gerningstidspunktet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.