Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiltalt kvinde i Syrien-sag: Jeg skulle være taget hjem

For første gang behandler danske domstole en sag, hvor kvinder er tiltalt for at forsøge at tilslutte sig IS.

For første gang behandler danske domstole en sag, hvor kvinder er tiltalt for at forsøge at tilslutte sig IS.
For første gang behandler danske domstole en sag, hvor kvinder er tiltalt for at forsøge at tilslutte sig IS.

Da en ung 22-årig kvinde i marts sidste år blev adskilt fra sine to mandlige medrejsende i en bus i Tyrkiet, burde hun være stået af.

Det forklarer kvinden selv, der er afghansk statsborger men bosiddende i Danmark, tirsdag ved Retten i Glostrup.

»Jeg tænker hele tiden, at jeg skal stoppe op på en station og vende tilbage til Danmark. Jeg var faret vild,« siger hun.

Sammen med tre andre unge, er hun tiltalt for at ville rejse til Syrien og fremme Islamisk Stats arbejde.

Kvinden mødte de øvrige tiltalte 8. marts sidste år i lufthavnen i Kastrup, hvor de aftenen forinden havde købt billetter til Istanbul.

Men det var kun den 22-årige kvinde og de to mænd på nu 19 og 21 år, der endte med at flyve fra Danmark. Forældrene til den sidste kvinde, der i dag er 18 år, havde taget hendes pas inden.

Det var et opkald fra en bror til en af kvinderne, der fik dansk politi til at gå ind i sagen.

Rejsen er blevet beskrevet som en bryllupsrejse af de unge, men den var anderledes end de fleste af den slags. Blandt andet fordi bruden, der manglede sit pas, måtte blive hjemme.

Derudover var det også en anledning til, at de øvrige kunne lære hinanden bedre at kende og måske gifte sig.

De to piger smiler til hinanden, da de får øjenkontakt undervejs i afhøringen og fniser. De har begge tørklæder på.

Den 22-årige har tidligere forklaret, at det var hendes to mandlige rejseledsagere, der havde styr på de praktisk detaljer omkring rejsen.

»Jeg fulgte bare med,« siger den 22-årige i retten.

Til trods for det blev hun alligevel siddende i en bus og tog videre på egen hånd, da de to mænd blev anholdt på en busstation 17. marts i Tyrkiet.

Men ikke længe efter blev hun stoppet af politiet, der tilbageholdte hende 18. marts i byen Yayladagi. Ifølge kvinden selv blev hun fragtet til en lejr, inden hun blev ført videre til et fængsel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.