Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiltalt i Region Sjælland beskrives som hård hund

Opkald til driftschef under stort it-udbud: »Hvor skal vi lægge os?« Tidligere chef i Atea udspørges i retten.

Arkivfoto: ATEA-sagen for retten i Glostrup. Her ses anklager Jørn Thostrup.
Arkivfoto: ATEA-sagen for retten i Glostrup. Her ses anklager Jørn Thostrup.

En ledende medarbejder i Region Sjælland var en krævende og vanskelig herre at gøre forretninger med.

Det gør den tidligere koncernchef i Atea igen klart under en afhøring onsdag i Retten i Glostrup i den stort anlagte sag om påstået bestikkelse.

De to mænd anklages for at have modtaget og have ydet bestikkelse, men nægter sig skyldige.

Jævnligt klagede it-driftschefen i regionen over de sælgere, som Atea havde sat på opgaven med at betjene regionen.

»René har alle årene været en hård hund. Han krævede lave priser og god service. Han vidste, hvad han ville have,« siger den tidligere koncernchef.

I Bagmandspolitiets anklageskrift optræder to dyre rejser til Dubai, som begge herrer deltog i. Her så de for eksempel Formel 1-løb.

Driftschefen var angiveligt den, der i 2006-2007 stillede krav om, at regionen fik tildelt en bonus på cirka en procent af salget til Atea.

Pengene blev placeret på en finanskonto, som er omdrejningspunkt i straffesagen. Herfra blev der betalt for dyre middage og rejser. Kontoen havde nummer 2840, men koncernchefen kendte ikke til detaljerne.

»Første gang, jeg hørte om 2840, var den dag, jeg blev varetægtsfængslet (i sommeren 2015, red.). Før da var det for mig postnummeret i Holte,« siger han.

I slutningen af 2014 dannede fire udbrydere fra Atea, heriblandt koncernchefen og to andre af de nu tiltalte, selskabet 3Ait. Hensigten var at gå i direkte kamp mod Atea i et forsøg på at kapre Region Sjælland som kunde.

Udbudsrunden i foråret 2015 var nervepirrende, fortæller den tidligere koncernchef.

»Jeg ringede til René og spurgte, »hvor skal vi lægge os?«. »Fisk«,« sagde han.

En af anklagerne undrer sig over, at opkaldet overhovedet fandt sted. Den tidligere koncernchef uddyber ved at fortælle om den paranoia, der herskede blandt udbryderne.

»Vi var enormt nervøse for, at Atea fik besked om det regneark, vi havde uploadet. De havde seks konsulenter gående i regionen,« siger han.

Det endte med, at 3Aits tilbud var næsten 19 millioner kroner billigere end Ateas. Men efter en klage fra Atea og en mistanke om bestikkelse blev udbuddet annulleret.

På fjerde dag af retssagen er kun to af de tiltalte blevet afhørt om generelle forhold. Man er bagud i forhold til Bagmandspolitiets tidsplan.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.