Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiltalt for voldtægt af mænd forlader retten i raseri

Psykisk syg blev arrig under vidneforklaring i sag om voldtægt. Han nægter sig skyldig og forlader retten.

Arkivfoto: Retten i Roskilde.
Arkivfoto: Retten i Roskilde.

En retssag om en serie af seksuelle overgreb mod to mænd på et socialpsykiatrisk bosted i Roskilde er tirsdag voldsomt udfordret.

Sagens tiltalte er ligesom sine ofre psykisk syg. Den 50-årige mand er anklaget for at have tvunget begge sine ofre til samleje og oralsex op til flere gange i efteråret 2015.

I Retten i Roskilde svarer han snøvlende og meget kort på anklagerens spørgsmål og nægter, at han skal have haft noget seksuelt med de to mænd at gøre.

»Jeg har aldrig gjort det. Hvorfor skulle jeg lyve, svarer han flere gange.«

Den store og skaldede mand er tatoveret på arme, hænder og i ansigtet. Han sidder foroverbøjet med albuerne i bordet. Hovedet er dukket.

Han ønsker ikke at se med, da der i retten bliver vist videoovervågning fra en nat på bostedet Lindegården, hvor et af overgrebene skal have fundet sted.

»Jeg vil gerne hjem med politiet. Jeg gider ikke at være her, råber han, rejser sig op og forlader retslokalet.«

Efter nogle minutter lykkes det dog politiet og en medarbejder fra psykiatrien at overtale den tiltalte til at fortsætte. Da han igen tager plads i vidneskranken, er hans hænder blevet fikseret ned langs siden.

Over for dommeren bekræfter han, at det sker frivilligt. Han har fået noget beroligende, oplyser han.

Det er ikke kun den tiltaltes psyke, der kommer til at påvirke sagens gang. Flere af sagens vidner er også psykisk syge. Nogle har det så dårligt, at de end ikke kan møde i retten.

»Det betyder, at det kommer til at gå i et andet tempo end normalt, siger anklager Marie Elvekjær Hansen og forklarer samtidig, at der i løbet af retssagen vil være videooptagelser fra bostedet med vidneforklaringer.«

På den måde bliver ofrene skånet for at skulle møde i retten.

Anklageskriftet mod den 50-årige tæller foruden de to voldtægtssager også en lang række sager om trusler og vold.

Der er afsat seks dage til retssagen. Dommen ventes 22. februar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.