Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiltalt for dobbeltdrab: Jeg ville skyde mig selv

Den tiltalte i et dobbeltdrab havde planer om at slå sig selv ihjel, før han endte med at dræbe et kærestepar.

Det var de to, der fik mig igennem dagene.

Sådan siger en nu 26-årig drabstiltalt mand om sin ekskæreste og deres fælles datter.

Ordene falder under hans forklaring i Retten i Svendborg, hvor han er tiltalt for at have dræbt sin ekskæreste og hendes nye kæreste i Snøde på Langeland.

Han har ifølge eget udsagn haft selvmordstanker i nogle år, og de blussede op, da han mødte sin ekskæreste.

- Jeg havde det mindre dårligt i mig selv, før jeg mødte hende. Jeg havde fået det værre. Jeg følte ikke, jeg var noget værd, sagde han grådkvalt i retten.

Han og ekskæresten havde et turbulent forhold, og da de flyttede fra hinanden, blev han meget påvirket.

- Det der med at skulle flytte væk fra to personer, man elsker rigtig meget, påvirkede mig meget, siger han i retten.

Efter bruddet var der stridigheder om, hvor deres fælles datter skulle opholde sig. Da ekskæresten fik en ny kæreste, gik deres forhold for alvor i stykker, og den tiltalte følte, at den nye kæreste var provokerende over for ham.

- Han har hele tiden blandet sig på den ene eller den anden måde.

På salgssiden Gul og Gratis valgte den nu 26-årige mand en dag at indkøbe et gevær. Det er det gevær, som han brugte til at dræbe sin ekskæreste og hendes nye kæreste med.

Han kørte ned på en rasteplads, tog geværet frem og satte patronerne i.

- Jeg finder ud af, at det er for langt, og jeg kan ikke få det under hagen, forklarer den tiltalte.

Derfor valgte han at oversave geværet og lægge det i bagagerummet på sin bil, samme aften som hændelsen fandt sted, med det formål at kunne tage sit eget liv.

Nu var hans plan at aflevere datteren og derefter begå selvmord. Men den plan blev aldrig til virkelighed. I stedet endte han med at tage livet af sin ekskæreste og hendes nye kæreste.

Ifølge ham selv var det et uheld, at han affyrede skud mod ekskæresten. Under afleveringen af deres fælles datter endte han med at blive så provokeret af ekskæresten, at han hev geværet frem og affyrede skud i luften.

Ved en fejl fik han ramt ekskæresten, da han ville lægge geværet væk igen.

- Hun falder sammen og glider ned på knæene. Jeg hører hende ikke sige noget. Jeg knæler ned ved siden af hende. Hun ligger med ansigtet ned i asfalten, siger han.

Han valgte at sætte sig ind i bilen og køre væk med datteren. På vej væk kastede den nye kæreste en genstand mod bilen.

- Jeg bliver så gal, at klappen går ned. Så jeg bremser og vender bilen rundt.

- Jeg påkører ham. Jeg bebrejder ham for det hele.

Herefter steg den tiltalte ud af bilen og skød den nye kæreste.

- Jeg sætter mundingen ned til hans ansigt. Så drejer jeg hovedet lidt væk og trykker af, forklarer den tiltalte.

Der er afsat syv retsdage til sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.