Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiltalt for benzinoverfald: Jeg tabte brandbombe ved uheld

15-årig forklarer, at han tabte medbragt brandbombe, så den ved et uheld antændte 16-årig drengs bukser.

Mølleskolen, hvor de forbrændte offer og de fire formodede gerningsmænd gik i skole, fotograferet d. 8. februar 2017.
Mølleskolen, hvor de forbrændte offer og de fire formodede gerningsmænd gik i skole, fotograferet d. 8. februar 2017.

Det var ikke meningen, at en flaske med brændende benzin skulle ramme en 16-årig skoleklammerat.

Det forklarer en 15-årig dreng, der sammen med tre andre drenge er tiltalt for at have kastet flasken med ild i mod klassekammeraten en februaraften ved idrætshallen i Ry.

Den 15-årige, der som den sidste af de tiltalte afgiver forklaring, siger, at planen var, at alene synet af flasken med benzin ville skræmme den 16-årige, som de havde aftalt at mødes med.

Men det gik anderledes.

Den 16-årige lod sig ikke skræmme, og da han var på kort afstand af de fire drenge, blev brandbomben antændt.

Den 15-årige forklarer, at det var en af de andre, der havde tændt vægen og som efterfølgende rakte ham brandbomben.

Brandbomben blev varm på et splitsekund. Det medførte, forklarer den 15-årige, at han tabte den, så den røg ned på jorden og antændte den 16-åriges bukser.

Efterfølgende kastede offeret sig på sneen på jorden for at slukke flammerne.

- Der fløj en milliard tanker igennem mit hoved. Jeg var handlingslammet, lyder det fra den 15-årige med skælvende stemme.

Han fortæller, at han sammen med en af de andre tiltalte havde medbragt to vodkaflasker, som de på forhånd havde fyldt med benzin på en nærliggende benzinstation.

- Sådan en flaske har en vis skræmmefaktor. Det var ikke meningen at nogen af os skulle komme til skade, siger den 15-årige.

De fire tiltalte drenge nægter sig alle skyldige i anklagen om grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.

Efter at have hørt de fire tiltalte drenges forklaring er turen nu kommet til, at det 16-årige offer skal afgive forklaring.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.