Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiltale: Mor dræbte niårig datter mens faren luftede hund

Retten i Hjørring skal tage stilling til, om en 28-årig drabstiltalt mor skal idømmes en anbringelsesdom.

Onsdag 15. juni 2016 omkring klokken 21 bliver der slået alarm til Nordjyllands Politi. En niårig pige er blevet dolket med flere knivstik i sit hjem i Bindslev i Vendsyssel. Arkivfoto.
Onsdag 15. juni 2016 omkring klokken 21 bliver der slået alarm til Nordjyllands Politi. En niårig pige er blevet dolket med flere knivstik i sit hjem i Bindslev i Vendsyssel. Arkivfoto.

Onsdag 15. juni 2016 omkring klokken 21 bliver der slået alarm til Nordjyllands Politi.

En niårig pige er blevet dolket med flere knivstik i sit hjem i Bindslev i Vendsyssel. Da politiet kommer frem, er pigen stadig i live, men dør kort tid efter ankomsten til sygehuset i Hjørring.

Pigens nu 28-årige mor bliver anholdt og sigtet for drabet på sin datter.

Der er nu rejst tiltalte mod kvinden, og et nævningeting ved Retten i Hjørring skal 9. februar tage stilling til, om kvinden førte den dræbende kniv.

Senioranklager Peter Rask kræver, at kvinden idømmes en anbringelsesdom, i og med at kvinden er sindssyg.

Kvinden nægter sig skyldig.

Efter drabet forsøgte moren at begå selvmord ved at skære sig selv i armen.

Politiet blev alarmeret, da både moren og faren til de to børn uafhængigt af hinanden ringede 112.

Pigens far - og kvindens mand - har tidligere til politiet fortalt, at familien havde siddet og spist aftensmad, og at han derefter var gået en tur med deres hund.

Under gåturen bliver han ringet op af kvinden, som fortæller, at hun har dræbt datteren. Manden skynder sig hjem, hvor han finder datteren, der er blevet skåret i halsen, har Peter Rask tidligere oplyst.

Hvis kvinden idømmes en anbringelsesdom, skal hun være anbragt, indtil såvel lægerne som retten vurderer, at hun er rask nok til at blive løsladt.

Så sent som i weekenden før drabet blev den tiltalte indlagt på psykiatrisk afdeling i Brønderslev. Imidlertid blev hun udskrevet mandagen efter, to dage før drabet på den niårige pige.

Retten i Hjørring behandler torsdag 9. februar, og det forventes, at der falder dom dagen efter.

Den tiltalte er beskyttet af et navneforbud.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.