Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiltale: Håndværker dræbte kollega med svingende hammer

En 27-årig ung mand, der i juni 2016 angreb flere mennesker med en hammer, er blevet tiltalt for manddrab.

Arkivfoto. Sidste sommer gik en ung mand amok med en hammer på en byggeplads i Fredensborg. Nu er han tiltalt for manddrab.
Arkivfoto. Sidste sommer gik en ung mand amok med en hammer på en byggeplads i Fredensborg. Nu er han tiltalt for manddrab.

Det var en gyser, der udspillede sig i Nordsjælland sidste sommer, da en ung mand gik amok med en hammer på en byggeplads i en lejlighed i Fredensborg.

Den dengang 27-årige gik pludselig til angreb på sine tre kolleger og slog dem adskillige gange med en lægtehammer.

Den ene døde af sine kvæstelser, mens de to andre blev hårdt sårede, fremgår det af et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Den ene pådrog sig blandt andet kraniebrud, blødninger i hjernen og hans højre øje måtte fjernes. Den 27-årige er blandt andet tiltalt for manddrab og forsøg på manddrab.

Efter det voldsomme overfald forlod håndværkeren gerningsstedet. På gaden overfaldt han en mand, der ligesom kollegerne blev slået med hammeren.

Efterfølgende fratog den tiltalte mandens nøgler og forlod stedet i den forurettedes sølvfarvede Mazda, som han kørte til Slangerup i.

Inden den 27-årige forlod stedet, forsøgte han at ramme en femte mand, der ifølge anklageskriftet formåede at undvige den svingende hammer.

Men én bil var tilsyneladende ikke nok. Da håndværkeren ankom til Slangerup i den stjålne Mazda, tvang han en kvinde til at stoppe sit køretøj.

Derefter slog han hende i panden og baghovedet med hammeren og kastede hende i grøften. Herefter brugte han de nøgler, han havde stjålet fra kvinden, til at stjæle hendes bil af mærket Peugeot.

Under kørslen fra Slangerup brød den 27-årige angiveligt færdselsloven flere gange, inden han mistede herredømmet over personbilen og forulykkede, fremgår det i anklageskriftet.

Men rækken af anklager stopper ikke her. Da håndværkerens bolig blev ransaget, blev der fundet halvandet kilo hampedele med frø og topskud, der angiveligt skulle være til eget forbrug.

Sagen bliver behandlet som en nævningesag ved Retten i Helsingør.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.