Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiltale: 35 kilo amfetamin fra Holland skulle videresælges

En mand ville importere narko fra Holland til Danmark. Nu er han tiltalt ved Retten i Herning.

Der er blevet rejst tiltale mod en 28-årig mand for forsøg på import af store mængder narko. Free/Colourbox
Der er blevet rejst tiltale mod en 28-årig mand for forsøg på import af store mængder narko. Free/Colourbox

Der er blevet rejst tiltale mod en 28-årig mand blandt andet for forsøg på import af store mængder narko.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

15. september sidste år beslaglagde hollandsk politi omkring 20 kilo amfetamin og et kilo kokain. Stofferne var på vej mod en adresse i Ikast.

Oplysningerne om den store narkobeslaglæggelse blev hurtigt ekspederet videre til dansk politi, som dagen efter ransagede adressen, hvor manden boede.

Her fandt man knap 15 kilo amfetamin, næsten 800 gram kokain, cirka 700 gram MDMA og omtrent 900 gram heroin.

Dermed er manden foruden forsøg på import også tiltalt for besiddelse af narko.

»Det er vores opfattelse, at den narkotika, der blev fundet på adressen, også var importeret fra Holland, og at planen var, at det skulle videredistribueres til et større antal personer.«

»Der er tale om så store mængder narkotika, at strafferammen er op til 16 års fængsel,« siger anklager Mette Fladkjær i pressemeddelelsen.

Manden har siddet varetægtsfængslet siden 16. september.

Straffesagen mod manden begynder ved Retten i Herning 17. maj.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.