Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiltale: 17-årig ville dræbe cykelhandler under hjemmerøveri

En ældre cykelhandler var bevidstløs og i livsfare, da brutale hjemmerøvere forlod hans lejlighed på Østerbro.

Københavns Byret skal til februar behandle sagen om en 18-årig mand fra Albanien, der er tiltalt for hjemmerøveri og drabsforsøg. Free/Per Johansen
Københavns Byret skal til februar behandle sagen om en 18-årig mand fra Albanien, der er tiltalt for hjemmerøveri og drabsforsøg. Free/Per Johansen

To unge havde tilsyneladende besluttet sig for at lade et hjemmerøveri udvikle sig til drab, da de om morgenen 27. februar gik løs på en 69-årig cykelhandler i hans lejlighed på Østerbro i København.

»Slå ham ihjel,« lød befalingen fra en dengang 17-årig dreng, inden både han og hans kammerat gik amok på den ældre cykelhandler.

Offeret fik først bundet hænderne. Herefter blev han trådt på halsen, sparket i hovedet, stukket med kniv og tæsket med et koben. Til sidst blev han efterladt alene. Bevidstløs og i livsfare.

Sådan beskriver anklagemyndigheden i hvert fald den forbrydelse, som den nu 18-årige mand er blevet tiltalt for at stå bag.

I forbindelse med røveriet sagde politiet, at de to gerningsmænd havde ligget på lur i mindst to timer, inden de slog til.

Allerede klokken 05.30 havde et vidne bemærket de to røvere i opgangen.

Her ventede de angiveligt på den 69-årige, da han et par timer senere vendte hjem fra en gåtur med sin hund.

Ifølge anklageskriftet var udbyttet betragteligt. I lejligheden, der ligger oven på mandens forretning, fandt gerningsmændene blandt andet guldsmykker, guldure og en bærbar computer til en samlet værdi af 94.873 kroner.

Det er politiets opfattelse, at i alt tre personer skal have medvirket til forbrydelsen. I anklageskriftet hævdes det, at en pt. uidentificeret person både bragte og afhentede de to gerningsmænd.

Foreløbigt har Københavns Politi dog ikke haft held til at pågribe andre end den 18-årige. Angiveligt er den anden hjemmerøver anholdt i udlandet, men en udlevering er endnu ikke blevet gennemført.

Anklagemyndigheden har rejst sagen mod den 18-årige som en nævningesag. Det betyder, at der vil være et krav om mindst fire års fængsel.

Udgangspunktet i sager om hjemmerøverier er da også fem års fængsel. Og da den 18-årige ud over hjemmerøveri tiltales for drabsforsøg, vil straffen efter alt at dømme være betydeligt strengere.

Retssagen starter efter planen i Københavns Byret 12. februar 2018.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.