Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tilfældig forbipasserende kørte langsomt: Så blev der affyret skud

Skud mod bil i Taastrup kom fra gaspistol, formoder politiet. Gerningsmand følte sig muligvis provokeret.

Politi.
Politi.

Taastrup. Københavns Vestegns Politi rykkede lørdag aften ud til en skudepisode i Taastrup. Her blev der affyret skud fra én bil mod en anden bil.

- Vi har haft en skudepisode, som vi er ved at undersøge nærmere. Kort fortalt har vi nogle biler, hvor der bliver skudt fra nogle af personerne i den ene bil mod den anden bil, fortalte vagthavende Søren Enemark ved 21-tiden.

Den forurettede kontaktede selv politiet, og efter at have talt med ham, tyder intet på, at skyderiet er banderelateret.

- Der er tale om tilfældig person, oplyser vagtchef Søren Uhre tidligt søndag morgen.

Personen har oplyst, at han i krydset ved Vesterparken og Pile Allé kørte langsomt forbi to andre biler, fordi de var udstyret med nogle ting, som han som bilkyndig fandt interessante.

- Derefter bliver han bokset inde af de to biler, og der bliver affyret et skud. Vi har fundet et hylster derude. Sandsynligvis er der anvendt en gaspistol, og derfor er der heller ikke noget anslagsmærke på den forurettedes køretøj, forklarer vagtchefen.

En gaspistol kan sammenlignes med en startpistol. Ved affyring lyder der et brag eller et knald, men der bliver ikke sendt et projektil afsted.

Muligvis skyldes hændelsen, at personerne i de to biler har følt sig provokeret af det langsomt passerende køretøj.

Der er ikke foretaget anholdelser i sagen. Af hensyn til efterforskningen ønsker vagtchefen ikke at oplyse nærmere om den bil, der blev skudt fra, eller det andet køretøj.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.