Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tilbagekaldelser giver ingen ridser i imagelakken

Torsdag var det Fiat, og fredag var det de store tyske bilproducenter, der måtte kalde hundred­tusindvis af biler tilbage til justering. Bilproducenterne er begyndt at bruge tilbagekaldelserne som et udtryk for ansvarlighed, og måske er der ligefrem tale om et sundhedstegn, mener ekspert.

Tilbagekaldelser af biler er måske slet ikke så negative for bilproducenternes ry, som man skulle tro, forklarer Henrik Dreboldt, der er redaktør på Berlingskes biltillæg. »Toyotas første tilbagekaldelse var noget af en image-øretæve, men i løbet af de seneste fem år er bilproducenterne begyndt at bruge tilbagekaldelserne til at signalere ansvarlighed,« siger han.
Tilbagekaldelser af biler er måske slet ikke så negative for bilproducenternes ry, som man skulle tro, forklarer Henrik Dreboldt, der er redaktør på Berlingskes biltillæg. »Toyotas første tilbagekaldelse var noget af en image-øretæve, men i løbet af de seneste fem år er bilproducenterne begyndt at bruge tilbagekaldelserne til at signalere ansvarlighed,« siger han.

»Utilsigtet acceleration,« kaldte Toyota det, da et stort parti Toyota-biler i 2010 havde problemer med, at gaspedalen satte sig fast i gulvmåtten. Det var naturligvis årsag til store sikkerhedsrisici for førerne, og den japanske bilproducent måtte kalde 6,4 millioner biler tilbage for at få udryddet problemet.

Det var den første store tilbagekaldelsessag i bilindustrien, men siden da har stort set alle bilmærker måttet følge Toyotas eksempel.

Senest måtte Fiat Chrysler fredag tilbagekalde 1,1 million biler, fordi det var usikkert, om håndbremsen var trukket, når automatgearet stod i »parkering«.

Samme dag indvilgede Mercedes, Audi, Opel, Porsche og Volkswagen i at tilbagekalde 630.000 biler i forbindelse med softwareproblemer knyttet til den såkaldte »Dieselgate«.

Hver gang har det skabt stor medieomtale, men tilbagekaldelserne er måske slet ikke så negative for bilproducenternes ry, som man skulle tro, forklarer Henrik Dreboldt, der er redaktør på Berlingskes biltillæg.

»Toyotas første tilbagekaldelse var noget af en image-øretæve, men i løbet af de seneste fem år er bilproducenterne begyndt at bruge tilbagekaldelserne til at signalere ansvarlighed,« siger han.

Biler er i dag så komplekse, at det ifølge Henrik Dreboldt ikke kan undgås, at der opstår utilsigtede fejl, og derfor er det også en god ting, at bilproducenterne er blevet hurtigere til at kalde bilerne tilbage selv ved småfejl.

»Jeg ved ikke, om jeg vil gå så vidt som til at kalde det et sundhedstegn, men jeg tror i den grad, at bilindustrien er renere og bedre, end den har været i årevis, netop fordi man er begyndt at bruge den her tilbagekaldelsesstrategi meget offensivt og udemærket godt ved, at det ikke kan betale sig at feje noget ind under gulvtæppet,« siger Henrik Henboldt.

Toyota er en af de bilproducenter, der siden 2010 har haft flest tilbagekaldelses­sager. De markedsfører sig på at være 112 procent i orden, og ifølge Henrik Dreboldt ser Toyota-ejerne tilbagekaldelserne som et tegn på Toyotas omhyggelighed. Effekten bekræftes af, at Toyota var den mest sælgende bilproducent sidste år.

En betænkelig kultur

Tilbagekaldelsen af de 630.000 tyske dieselbiler er dog en anden sag. Volkswagen er blevet taget i at fuske med deres software i et forsøg på at få deres biler miljøgodkendt til det amerikanske marked, og direktør for Forbrugerrådet Lars Pram har da også svært ved at købe præmissen om, at tilbagekaldelserne er et tegn på bod og bedring.

»Det tyder på, at der er en dårlig og betænkelig kultur i bilindustrien. Det er rigtig uheldigt, at når vi som forbrugere skal foretage en så stor investering, som et bilkøb er, at vi risikerer ikke at kunne stole på det, der bliver opgivet,« siger han og opfordrer bilproducenter og -sælgere »til at komme ind i kampen«.

Lars Pram mener dog også, at der ligger et ansvar hos de lovgivere, der opstiller rammer og procedurer for at teste bilerne. Tilbagekaldelserne burde slet ikke være nødvendige, ligesom at en bil også burde kunne køre 20 kilometer på literen på vejene, når det er det, den er blevet testet til at kunne, mener han.

Henrik Dreboldt mener, at man skal passe på med at gøre forbrugerne dummere, end de er.

»De fleste bilkøbere ved godt, at de ikke kan regne 100 procent med de tal. Når noget er EU-dikteret, bliver tingene lidt bureaukratiske. Forbrugerne er ikke så påvirkelige, som de har været, og langt hen ad vejen er de gået med på, at tilbagekaldelser er noget, alle producenter benytter sig af – at det er nødvendigt og et tegn på ansvarlighed,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.