Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Til fødselsdagsfest med livvagter

Den svenske tegner Lars Vilks var mål for angrebet ved Krudttønden i 2015. Mandag var han igen i København for at fejre sin 70 års-fødselsdag – nu stærkt bevogtet.

Lars Vilks’ 70 års fødselsdag blev fejret i København. Vilks – her sammen med forfatter og debattør Helle Merete Brix – fik et portræt lavet af sin lige så kontroversielle landsmand, den svenske kunstner Dan Park. Foto: Jens Astrup
Lars Vilks’ 70 års fødselsdag blev fejret i København. Vilks – her sammen med forfatter og debattør Helle Merete Brix – fik et portræt lavet af sin lige så kontroversielle landsmand, den svenske kunstner Dan Park. Foto: Jens Astrup

Den svenske tegner Lars Vilks er i år blevet 70 år og blev mandag fejret ved en reception, som Lars Vilks Komiteen stod for. Fødselslaren var beskyttet af en talrig politistyrke, og for at komme ind til festen i Forfatterforeningens lokaler i Strandgade skulle man igennem en sikkerhedskontrol.

Det var med god grund, for det var Lars Vilks, der var målet for terroren i København i februar 2015, hvor en terrorist dræbte Finn Nørgaard ved Krudttønden og senere Dan Uzan ved synagogen. Begge steder blev flere politifolk såret.

Årsagen til angrebet på Krudttønden var et arrangement, som Trykkefrihedsselskabet stod for, og hvor blandt andre Lars Vilks deltog. Vilks har i en årrække stået på islamisters fatwaliste, fordi han tegnede Muhammed som en »rundkørselshund«. Siden 2007 har Vilks været aktiv i debatten om ytringsfrihed, og mens han har fået støtte i Danmark, anses han ikke for stueren i Sverige.

Støtte fra Bjørn Nørgaard

Fødselsdagen blev markeret med en bogudgivelse om Lars Vilks med titlen »Man forhandler ikke med et maskingevær«. af kunstneren Uwe Max Jensen og forkvinden for Lars Vilks Komiteen, Helle Merete Brix. Bogens forord er skrevet af kunstneren Bjørn Nørgaard, der i 1960erne markerede sig som provokerende kunstner blandt andet med en hesteslagtning i protest mod Vietnamkrigen, men siden har vist mange andre sider af sit talent som billedhugger, lige som han er skaberen af 17 gobeliner over Danmarks historie, der er ophængt på Christiansborg.

I forordet skriver Bjørn Nørgaard et skarpt formuleret forsvar for Lars Vilks' ret til at ytre sig, hvori han nævner, at imaner, præstestyrer og diverse diktatorer med næb og kløer bekæmper vore vestlige værdier:

»Det handler om magt og privilegier, men det har legitimitet i historien, og de eksempler vi blot de sidste år har set demonstreret i Afghanistan, Irak, Libyen og nu Syrien. Med disse eksempler kan store befolkningsgrupper mobiliseres mod »Den Store Satan«, og i den propagandakrig kan Lars Vilks’ tegning bruges som eksempel på, hvorledes vestlige værdier undertrykker og gør nar ad deres kultur (...) Vi må forsvare Lars Vilks’ person og hans kunstneriske integritet for enhver pris, hans symbol falder tilbage på os.«

Klar til at tage fløjshandskerne af

Festen foregik i god orden. Lars Vilks blev hyldet af en række talere, herunder folketingsmedlem Henrik Dahl (LA), der understregede, at Lars Vilks er en alsidig kunstner, der har lavet meget andet kunst end den kendte tegning af Muhammed, og han tilføjede:

»Hvis ikke alle er frie, så er ingen frie. Derfor skal du, Lars Vilks, også være fri. Spørgsmålet er, hvordan vi doserer modstanden mod angrebet på vor frihed. Vi må stå vagt om ytrings- og forsamlingsfriheden, og staten må beskytte borgerne og borgernes rettigheder. Vi vil tage fløjlshandskerne af, hvis det er nødvendigt. Nogle mener, at vi allerede har taget dem af.«

Forkvinden for Trykkefrihedsseldskabet, Katrine Winkel Holm, lykønskede Lars Vilks og fremhævede hans ro, selv om han er ramt af en fatwa, mordplaner og må have beskyttelse døgnet rundt. Hun refererede til Lars Vilks, der under angrebet på Krudttønden i februar 2015, lå på gulvet i Krudttønden og sagde til andre af de angrebne: »De siger, livet er forbi, når man fylder 60. Jeg synes ikke rigtig, det passer.«

Lars Vilks tog selv ordet og takkede for opmærksomheden og forklarede, at han havde erfaret, at man bedst hidser gemytterne op ved at tage alt roligt, og at han som kunstner har til opgave ikke at hidse sig op, men beskrive tingene:

»Jeg vil beskrive situationen for det, den er, for det er det, som vil blive bevaret af historien. Jeg vil beskrive, hvor hunden ligger begravet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.