Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidslinje: Forstå Kundby-sagen på 59 sekunder

Onsdag 19. april begynder retssagen mod den nu 17-årige pige fra Kundby, der er tiltalt for at planlægge terrorangreb mod to danske skoler.
Onsdag 19. april begynder retssagen mod den nu 17-årige pige fra Kundby, der er tiltalt for at planlægge terrorangreb mod to danske skoler.

Onsdag 19. april begynder retssagen mod en nu 17-årig pige, der er tiltalt for at planlægge terrorangreb mod to danske skoler, hendes tidligere folkeskole Sydskolen i Fårevejle i Nordvestsjælland og den jødiske skole Carolineskolen i København.

Berlingske giver dig her et hurtigt overblik over sagen:

Før julen 2015: Lærere på pigens tidligere folkeskole Sydskolen i Fårevejle tager kontakt til politiet, fordi de finder pigens adfærd bekymrende. Politiet tager kontakt til pigen.

8. januar 2016: Kundby-pigen havde ifølge anklageskriftet udvalgt denne dato til at bombe sin tidligere folkeskole Sydskolen i Fårevejle, Nordvestsjælland, men modtog ikke ordre om at udføre angrebet. Skolens ældste elever holdt gallafest på skolen denne dag.

13. januar 2016: Med bomberyddere og ekstra mandskab rykker Midt- og Vestsjællands Politi ud til en adresse i Kundby, hvor de anholder pigen kl. 12.22. På adressen finder politiet ifølge anklageskriftet bombemanualer og ingredienser, som kan bruges til at fremstille bomber. Sagen bliver totalt mørklagt.

14. januar 2016: En 24-årig østjyde melder sig selv til politiet. Han har tidligere været i politiets søgelys, fordi han har været udrejst til Syrien, hvor han angiveligt har lært at betjene våben. Han sigtes for medvirken til pigens terrorplaner.

8. februar 2016: En måned efter det påtænkte angreb mod Sydskolen planlagde pigen ifølge anklageskiftet at angribe den jødiske Carolineskole i København. Hun var dog anholdt forinden.

17. juli 2016: Under sin varetægtsfængsling på den lukkede institution Grenen, stikker Kundby-pigen en ansat pædagog ned. Hun bruger et stikvåben, som hun har lavet af knust spejlglas og rammer i højre side af maveregionen. Skaden er ikke livstruende.

10. februar 2017: Anklagemyndigheden rejser tiltale mod pigen for forsøg på terrorisme. Samtidig bliver den nu 25-årige østjyde løsladt i sagen på grund af manglende beviser.

19. april 2017: Retssagen mod den unge pige begynder. Hun nægter sig skyldig i terrortiltalen, men erkender overfaldet på pædagogen på Grenen. Pigen har på dette tidspunkt siddet varetægtsfængslet i mere end et år og tre måneder.

3. maj 2017: Anklagemyndigheden er blevet opmærksom på nye, »væsentlige« oplysninger, som man gerne vil inddrage i sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.