Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere ungdomspolitiker frifundet for trusler mod betjent

Tidligere næstformand i Liberal Alliances Ungdom får dagbøder for fornærmelige udtalelser om politifolk.

I landsretten blev han dog idømt 10 dagbøder à 1000 kroner for overtrædelse af straffelovens paragraf 121. Den handler om, at man med "hån, skældsord eller anden fornærmelig tale overfalder" offentligt ansatte.
I landsretten blev han dog idømt 10 dagbøder à 1000 kroner for overtrædelse af straffelovens paragraf 121. Den handler om, at man med "hån, skældsord eller anden fornærmelig tale overfalder" offentligt ansatte.

Der var ikke tale om trusler, da den forhenværende ungdomspolitiker Nicolai Oster ved Christiania konfronterede en kvindelig betjent og nævnte personlige oplysninger om hendes bopæl og børn.

Det har Østre Landsret afgjort fredag. Dermed er landsretten nået til det stik modsatte resultat af Københavns Byret, som i november idømte den 24-årige mand 30 dages fængsel.

I landsretten blev han dog idømt 10 dagbøder à 1000 kroner for overtrædelse af straffelovens paragraf 121. Den handler om, at man med "hån, skældsord eller anden fornærmelig tale overfalder" offentligt ansatte.

Nicolai Oster har under hele sagen nægtet, at der var tale om trusler mod den kvindelige betjent. Han har dog tidligere sagt, at han fortryder, at han nævnte hendes børn.

I den 24-åriges øjne er politiets indsats mod den organiserede hashhandel gået for vidt. Kropsvisitationerne er krænkende, og han var til stede for at dokumentere hændelserne som en del af sit politiske arbejde, har han sagt under et retsmøde.

»Landsretten lægger vægt på ytringsfriheden, når man kritisere væsentlige samfundsforhold og mener ikke, at han med sine udtalelser truede betjenten,« siger hans forsvarer, Kristian Braad.

Til gengæld gik Nicolai Oster over stregen, da han råbte ukvemsord efter en navngiven politiassistent. Han råbte blandt andet, at politiassistenten godt kunne lide at genere folk og kigge på deres tissemænd og røre ved bryster.

Og i en gruppe på Facebook skrev den tidligere politiker blandt andet, at en navngiven politiassistent "er en vammel og pervers mand, der finder det tilfredsstillende at kigge, rage og beglo fredelige mennesker i deres underbukser".

Nicolai Oster har tidligere været næstformand i Liberal Alliances Ungdom, og ved kommunalvalget i 2013 stillede han op for partiet i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Da sagen mod ham kom frem i sommeren sidste år, meldte han sig ud af partiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.