Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere tyrkisk dødsfange slipper for udlevering

Østre Landsret har bestemt, at en tyrkisk mand, der var flygtet fra afsoning i Tyrkiet, ikke skal udleveres.

Østre Landsret har besluttet, at Musa Dogan, som var flygtet fra et tyrkisk fængsel ikke skal udleveres til Tyrkiet. Tidligere har både Polen og Sverige afvist at udlevere ham. Free/Rune Øgendahl, Ritzau/arkiv
Østre Landsret har besluttet, at Musa Dogan, som var flygtet fra et tyrkisk fængsel ikke skal udleveres til Tyrkiet. Tidligere har både Polen og Sverige afvist at udlevere ham. Free/Rune Øgendahl, Ritzau/arkiv

Musa Dogan, som flygtede fra afsoningen af en dom på livsvarigt fængsel i Tyrkiet, skal ikke udleveres til sit hjemland.

Det har Østre Landsret torsdag afgjort.

I juli vurderede Retten i Nykøbing Falster, at Rigsadvokatens beslutning om at udlevere Musa Dogan var forkert.

»De foreliggende baggrundsoplysninger vedrørende forholdene i Tyrkiet indikerer, at tortur stadig forekommer navnlig over for kurdere med terrorknytning« sagde retsformand Henrik Linde dengang.

Den afgørelse ville Rigsadvokaten ikke acceptere, og kendelsen blev derfor kæret til Østre Landsret, som altså nåede til samme resultat som Retten i Nykøbing Falster.

Musa Dogan kom til Danmark i december sidste år, hvor han blev anholdt. Han var flygtet fra afsoningen af en dom, som han fik i Tyrkiet tilbage i 1996.

Først lød dommen på dødsstraf, men den blev i 2006 ændret til livsvarigt fængsel.

Ifølge Musa Dogan selv blev han udsat for tortur, da han sad i tyrkisk fængsel.

»At flygte fra den behandling, jeg har fået i Tyrkiet er enhver mands ret«, har Musa Dogan sagt under et tidligere retsmøde.

Domstolen i Tyrkiet mente, at Dogan var en del af den ekstremt venstreorienterede organisation Tikko, som Tyrkiet anser for at være en terrororganisation.

I den forbindelse er han blandt andet dømt for forsøg på at omstyrte samfundet.

Dogan flygtede til Sverige under en sygeorlov i 2003. Han havde sultestrejket og blev derfor indlagt.

Inden Musa Dogan kom til Danmark, har han opholdt sig i Polen og Sverige. Både svenske og polske myndigheder har tidligere afvist at udlevere den 45-årige mand.

Rigsadvokaten havde truffet sin beslutning med henvisning til, at "Tyrkiet har oplyst, at Musa Dogan ikke vil blive underlagt tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling".

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.