Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere terrortiltalt anklaget for at kalde dommer nazist

Han blev frifundet for medvirken til terror, men nu er en mand tiltalt for at have svinet retsformanden til.

Han blev frifundet for medvirken til terror, men nu er en mand tiltalt for at have svinet retsformanden til.
Han blev frifundet for medvirken til terror, men nu er en mand tiltalt for at have svinet retsformanden til.

»Fucking racist«, »jeg knepper din mor som en hund«, »jeg nakker dig«.

Bølgerne gik højt, da Københavns Byret i 2016 behandlede en sag, hvor fire unge mænd var tiltalt for at have bistået Omar el-Hussein med skudattentatet i København i februar året forinden.

De blev alle fire frifundet for medvirken til terror, men den ene af de tiltalte havde svært ved at holde sine frustrationer inde, mens sagen blev behandlet.

Det er han siden blevet tiltalt for, og den sag skal behandles efter sommerferien.

Den 34-årige mand er blandt andet anklaget for at have sagt »Jeg gider ikke være her alligevel, din racistiske so«, »Du skal sutte min omskårede pik« og »nazistluder« til den kvindelige retsformand.

Sådan fortsætter anklagepunkterne i anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

De fleste ytringer er uden den store variation, og ordlyden er stort set den samme. De fleste udbrud indledes med et "fucking" efterfulgt af et nedladende navneord.

Det er dog ikke kun i retssalen, at manden ifølge anklagemyndigheden har været truende.

I forbindelse med en visitation på Politigården i København har han angiveligt truet en fængselsbetjent:

»Jeg har venner og familie, der venter på dig udenfor« og »Jeg sørger for at fortælle mine venner og familie til besøg, at de skal vente på dig«, skal han have sagt.

I halvandet år sad den 34-årige fængslet for medvirken til Omar el-Husseins angreb i 2015 på Krudttønden og synagogen i København, inden han i september 2016 blev frifundet.

Sagen er berammet til 22. og 23. august i Københavns Byret.

Manden nægter sig skyldig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.