Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere PET-chef: Vanskeligt at fange terrormistænkt kvinde

Manglende tillid mellem muslimer og franske myndigheder kan besværliggøre jagten på den efterlyste 26-årige kvinde, som menes at være involveret i terrordramaet i Paris, mener tidligere PET-chef.

Helikoptere flyver over bygningen i den lille by Dammartin-en-Goële, hvor brødrene Kouachi fredag barrikaderede sig.
Helikoptere flyver over bygningen i den lille by Dammartin-en-Goële, hvor brødrene Kouachi fredag barrikaderede sig.

»Det er en meget, meget svær opgave for franskmændene.«

Sådan betegner tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) og TV 2-analytiker Frank Jensen jagten på den 26-årige Hayat Boumeddiene, som er efterlyst i forbindelse med drabet på en kvindelig politibetjent torsdag og gidseltagningen i et jødisk supermarked fredag i Paris.

Ifølge den tidligere PET-chef er en af de største udfordringer i jagten på at fange den terrormistænkte kvinde, at forholdet mellem muslimer og myndigheder ikke er særligt godt i Frankrig.

»Det vil sige, at man (som muslim, red.) meget tit holder tingene for sig selv. Hvor andre ville melde ting til myndighederne, kan man ikke regne med, at de gør det. Og det gør det vanskeligt, at man ikke har den tillid mellem politi, sikkerhedsmyndigheder og den del af den franske befolkning,« siger han.

Chefen er dog ikke i tvivl om, at de franske myndigheder sætter ind med alt, hvad de har, for at finde kvinden, der betegnes som »yderst farlig«.

»Al hendes telefonhistorik og e-mail-historik bliver endevendt, og jeg vil gætte på, at man har sat et spindelvæv ud med aflytning for at finde ud af, om nogen på den ene eller anden måde har været i forbindelse med hende eller snakker om, hvor hun kan være,« vurderer han.

Fransk politi satte allerede fredag aften massivt ind i området omkring det jødiske supermarked i Paris, hvor den 26-åriges ekskæreste, Amedy Coulibaly, blev skudt og dræbt efter at have holdt mere end ti personer som gidsler. Ifølge Frank Jensen er der god grund til at frygte det værste om kvinden:

»Man må frygte, at hun har spillet en rolle i de seneste dages terroraktioner i Paris, for hun har jo ikke meldt sig, selvom hun har været efterlyst i lang tid. Så med tanke på, at hun har modtaget våbentræning, som flere billeder viser, og hun er blevet radikaliseret af den samme salafist-gruppe som de tre andre, der nu er blevet dræbt, så må hun betegnes som ekstremt farlig,« siger han.

Ifølge Paris’ statsanklager, Francois Molins, understøtter en ny opkaldsliste også, at kvinden - udover at være ekskæreste til gidseltageren i det jødiske supermarked - også har forbindelse til Kouachi-brødrene, der stod bag onsdagens angreb på satiremagasinet Charlie Hedbo og fredag blev skudt af dræbt af politiet efter at have forskanset sig i en fabriksbygning i byen Dammartin-en-Goele nord for Paris.

Opkaldslisten viser nemlig, at Hayat Boumeddiene og hustruen til den nu afdøde Cherif Kouachi har ringet sammen flere end 500 gange.

Flere billeder offentliggjort af blandt andet CNN viser desuden Hayat Boumeddiene iført niqab og bevæbnet med en armbrøst. Ifølge avisen Le Monde er billederne taget i 2010.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.