Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere mediechef i USA bliver ny TV2-formand

Den tidligere direktør i Huffington Post Jimmy Maymann bliver ny formand for TV2-bestyrelse.

Arkivfoto: Jimmy Maymann.
Arkivfoto: Jimmy Maymann.

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget en ny bestyrelse for TV2. Denne gang inkluderer det en rokade på formandsposten, hvor Jimmy Maymann træder ind i stedet for Lars Liebst.

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Jimmy Maymann har tidligere været administrerende direktør på det amerikanske netmedie The Huffington Post samt medlem af ledelsen hos internetgiganten AOL.

Kulturminister Mette Bock har hyret Maymann med et klart mandat:

- Det er regeringens ønske, at TV2 skal sælges, og derfor ligger der en vigtig opgave i at forberede og klargøre TV2 til et kommende salg, siger Mette Bock i en pressemeddelelse.

- Der er brug for nye stærke kræfter, der med friske øjne kan se på TV2. Derfor udpeger jeg nu Jimmy Maymann til at stå i spidsen for en ny bestyrelse.

Derudover er der blevet genvalg til næstformand Merete Lundbye Møller og Bjørn Erichsen, samt de tre medarbejdervalgte medlemmer.

Ud over Jimmy Maymann er der også blevet plads til den tidligere direktør i Brøndby IF og nethandelsselskabet Boozt Hermann Haraldsson samt Henrik Ravn og Sisse Fjelsted Rasmussen.

Dermed siger den nuværende formand Lars Liebst farvel. Han siger farvel med et regnskab for 2017, der viser et overskud på 305 millioner kroner. Samtidig er omsætningen vokset med fire procent.

I en pressemeddelelse giver Lars Liebst udtryk for, at det har været en "glæde" at stå i spidsen for TV2.

- Udfordringerne har været mange, men på tværs af organisationen har ledelse og medarbejdere ydet en målrettet og kompetent indsats, som de skal have stor tak for, og som betyder, at TV2 vel aldrig har stået stærkere, siger han.

- Det er afgørende forud for de nye og store opgaver, som venter forude.

Staten ejer TV2 alene og kan derfor selv bestemme, hvem der skal sidde i bestyrelsen.

Den nye bestyrelse indtræder 25. april, hvor den nuværende bestyrelsesperiode udløber.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.