Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ti mænd fra rockerklub dømmes for brutalt overfald

To frifindes i sag om overfald på to fætre i en tyrkisk klub i Ishøj. Ofrene blev slået, sparket og stukket.

København: To fætre i en tyrkisk klub i Ishøj havde ikke en chance, da de blev opsøgt en dag i august sidste år.

Ti mænd, hvoraf de fleste har forbindelse til rockergruppen No Surrender, ankom til klubben i fem biler og indledte et brutalt overfald på fætrene, fastslår Retten i Glostrup tirsdag morgen.

- De kørte af sted som et tæskehold, siger retsformand Christina Breinstrup.

De ni af mændene idømmes fængsel i et år og seks måneder, mens den sidste får tre måneder mere.

Desuden har domsmandsretten besluttet at give det gule kort til tre af mændene, der ikke er danske statsborgere. De er hver blevet udvist betinget.

I alt er 12 mænd nævnt i anklageskriftet, men beviserne rækker ikke for to af mændenes vedkommende, fastslår domsmandsretten.

De frifindes for at have deltaget i det grove overfald, som ifølge den ene anklager tilsyneladende skyldtes en banal konflikt.

Den mand, der får den længste straf, førte kniven mod fætrene, mener domsmandsretten. De to ofre fik desuden slag og spark, ligesom de blev trampet på.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.