Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thulesen Dahl: Danmark kan blive det ny Storbritannien

Storbritannien kan blive det politiske brækjern for et nyt EU, mener Kristian Thulesen Dahl. En model Danmark efterfølgende kan tilslutte sig, hvis det står til DF-formanden.

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, mener, at den britiske EU-afstemning kan gavne Danmarks forhold til EU. Her er DF-formanden fotograferet i forbindelse med interview om netop briternes forhold til EU i april i år. Foto: Ida Marie Odgaard
Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, mener, at den britiske EU-afstemning kan gavne Danmarks forhold til EU. Her er DF-formanden fotograferet i forbindelse med interview om netop briternes forhold til EU i april i år. Foto: Ida Marie Odgaard

Når det engang står klart, hvilke aftaler Storbritannien får med EU i kølvandet på briternes exit, bør danskerne også have en ny folkeafstemning om EU, mener Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.

En afstemning, der kan munde ud i en dansk EU-tilknytning på niveau med Storbritannien, hvis det står til Thulesen Dahl, der ikke mener, det vil være lig med en udmeldelse af EU, men derimod en indmeldelse i et noget nyt og spændende. Forvirret?

Berlingske har spurgt DF-formanden nærmere ind til betydningen af den britiske folkeafstemning for Danmark

Kristian Thulesen Dahl, hvad nu?

»Jamen, nu skal der ske det, at Danmark gør det klart, at vi støtter forhandlinger med Storbritannien om at lave så god en aftale som muligt, herunder en aftale, der sikrer så meget frihandel mellem Storbritannien os som muligt.«

Men der er mange, der mener, at det skal koste at sige nej til EU?

»Hvis EU vælger en strategi om, at nu må man bare lære det på den hårde måde, så tror jeg EU bare bevæger sig endnu længere væk fra mange af EU-landenes befolkninger. E U er jo det, vi gør EU til. Derfor skal vi selv være med til at definere EUs attitude over for briterne. Jeg vil gerne lægge mit lod i den vægtskål, der siger, at EU skal møde op med et meget imødekommende sind over for Storbritannien.«

EU-maskine vs nationalastater

Hvordan tolker du det britiske resultat?

»Jeg tolker det som en udvikling, der går igen i flere lande; nemlig at EU er kommet for vidt, og at EU ikke har formået at fange de signaler, der har været om, at nationalstaterne skal spille en større rolle. Man har glemt, at Europa bygger på nationalstaterne. Man har i stedet bygget en maskine, der langsomt har  tappet nationalstaterne for indflydelse. Hvis den balance tipper, så melder folk fra, og derfor ser man et nej ved næsten hver folkeafstemning, der handler om EU. Og så har vi altså set det ultimativt i Storbritannien, hvor man er indstillet på at melde sig ud af klubben.«

Hvad skal der ske med Danmark i forhold til EU?

»Vi skal for det første hjælpe til med at sikre gode aftaler med Storbritannien. Jeg håber så, det kan danne baggrund for, at Danmark holder en folkeafstemning, hvor danskerne får mulighed for at tage stilling til, om vi ønsker at have et medlemskab på det nuværende grundlag, eller man mener, danske politikere skal få lavet en aftale, som ligner den Storbritannien ender med at få.«

Er det ikke at lurepasse?

»Nej, det er en erkendelse af, at der er stor forskel på Danmark og Storbritannien. Storbritannien har som Europas næststørste økonomi jo en helt anden muskelkraft. Der er en langt større interesse i at holde et land som Storbritannien tæt til sig. På den måde kan Storbritannien blive brækjernet for en ny måde at definere tilknytningen til EU på, som vi så efterfølgende kan bruge til at få en ny model for os.«

Dansk EU-tvivl

Hvorfor så tvivl om et dansk medlemskab allerede inden det er afgjort, hvad briterne får?

»Jamen, jeg er overbevist om, at hvis EU vil, så kan man lande en aftale, der i virkeligheden betyder, at man får skabt en mellemting mellem et fuldt EU-medlemskab og noget, der minder mere om det gamle EF.«

Vil du i dag gerne ud af EU?

»Vi foreslår ikke, at Danmark melder sig ud af EU. Vi anbefaler, at Danmark er en aktiv spiller i forhold til at få lavet gode aftaler med briterne. Hvis det lykkes, bruger vi det som platform til at holde en folkeafstemning, hvor vi spørger danskerne, om danske politikere skal kæmpe for, at Danmark placeres som Storbritannien. Fordelen er, at det vil ske på et tidspunkt, hvor vi kender det reelle alternativ modsat hvis vi holder en folkeafstemning i dag. Jeg definerer det selv mere som, at vi melder os ind i noget nyt, end at vi melder os ud af noget eksisterende.«

Men vi er enige om at briterne har meldt sig ud, ik?

»Vi er enige om, at den afstemning, briterne havde i går (torsdag, red.) handlede om, hvorvidt man skulle blive inde eller aktivere traktatens bestemmelser om en udmeldelse.«

Skulle man have en dansk afstemning, vil du så anbefale at Danmark melder sig ud?

»Hvis du tog en afstemning i dag eller om et år, så kender du ikke resultatet af den britiske forhandling. Så vil det være en afstemning om fortsat medlemskab eller ud. Men jeg vil vente på at forhandlingerne med Storbritannien er afsluttet, så vi kender resultatet af dem. Den afstemning, jeg foretrækker, er valget mellem det eksisterende og det samme, som Storbritannien har fået forhandlet sig frem til i en dansk udgave.«

Inde eller ude?

Ender briterne med at få de aftaler, som du forventer EU er indstillet på at give dem, vil du så anbefale, at vi følger briterne?

»Ja, så er jeg sikker på, at det vil være attraktivt at gå den vej.«

At melde sig ud?

»Nej, at melde sig ind i det nye.«

Men briterne har jo meldt sig ud?

»Jo, men det er briterne nødt til. Det er vist åbenlyst, at der har været diskuteret reformer, men at det er gået rigtigt langsomt. Hvis EU havde taget de bekymringer, som blandt andre Cameron kom med, alvorligt, så ville der næppe have været den her situation. Danmark er ikke dér, hvor briterne er, for nu er briterne i gang med at forhandle. Derfor har vi en anden  mulighed; nemlig at tage en folkeafstemning om, hvorvidt vi skal følge det, som briterne ender med at få eller blive, hvor vi er. Det tolker jeg ikke som en udmeldelse, men som en indmeldelse i noget spændende nyt.«

Det er vel at melde sig ud af EU, som vi kender det i dag?

»Det, jeg håber kommer ud af det her, er, at briterne får en aftale, der i virkeligheden gør, at briterne har en mellemting mellem et egentlig medlemskab og en EØS-løsning (Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde - som bl.a. Norge har). Så er det et spændende sted for Danmark at være. Hvis EU møder briterne med en holdning om, at nu kan de bare lære det, så har vi en helt anden udfordring, for så vil befolkningerne vende sig i stigende grad mod et arrogant EU. Jeg forudsætter,  at EU selvfølgelig har en interesse i at lave gode aftaler med Storbritannien.«

Så vil det i givet fald være gavnligt i dine øje at få en position som briterne?

»Ja, under den forudsætning, at man får lavet nogle tilfredsstillende aftaler med briterne, så vil jeg gerne have en folkeafstemning med henblik på, at der kunne være et flertal af danskerne, der siger, at så vil vi gerne have den samme tilknytning til EU, som den briterne ender med at få.«

Så vi kan blive det nye Storbritannien?

»Ja. Så vil Storbritannien i hvert fald have vist vejen for Danmark og, tror jeg, for en række andre lande, der synes det er en bedre måde at samarbejde på.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.