Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

The Weeknd leverede pragtpræstation fra Orange's scenekant

Det canadiske band er et af årets hovednavne på Roskilde og levede op til forventningerne, mener anmeldere.

Roskilde. Anmelderne hylder canadiske The Weeknd, der onsdag aften gav koncert på Orange Scene på Roskilde Festival.

Politiken kvitterer med fem hjerter for en koncert, hvor forsangeren, Abel Tesfaye, havde festivalgæsterne i sine hule hånd.

Politikens anmelder Lucia Odoom mener, at forsangeren har en stemme, der vil sætte sig dybt i musikhistorien.

- The Weeknd erobrede især Orange Scene med sange som "Can't Feel My Face" og "I Feel It Coming". Hans stemme greb fat i publikum, og han svingede symbiotisk med sit medbragte og yderst velspillende band, skriver Lucia Odoom.

Også BT giver fem stjerner og beskriver koncerten som en kæmpe fest.

Her bemærker anmelderen, at han sjældent har set så mange mennesker danse i takt foran Orange Scene.

- Ingen kan have gået skuffet fra Orange Scene i aften. Det eneste, der afholder mig fra at give den sjette stjerne, er, at lyden simpelthen var for lav.

- Når der spilles hovedkoncert på Orange Scene, skal man ikke kunne tale normalt med hinanden et par meter uden for pitten, skriver anmelderen.

Også Ekstra Bladets Thomas Treo var onsdag aften forbi hovedscenen.

Han hæfter sig også ved den ringe lyd til koncerten og mener ligefrem, at den 27-årige forsanger fik sin koncert saboteret.

- Volumen var nærmest latterlig lav i starten, hvor ellers fantastiske "Starboy" var uden effekt, og man alt for let kunne høre poptøserne hvine ved synet af falsetsangeren på den råkolde og forblæste festivalplads, skriver Treo.

Thomas Treo lader tre stjerner drysse over The Weeknd og slutter sin anmeldelse med at kalde koncerten for en skuffelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.