Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Test sorterer kvinder fra medicinstudiet: »Diskriminerer kvinder rigtig hårdt«

Dobbelt så mange kvinder som mænd søger optagelse på kvote 2 på medicinstudiet på SDU. Men testen i optagelsesrunden sorterer mange kvinder fra, og studiet ender med at optage lidt flere af han- end hunkøn på kvote 2. Diskriminerende, mener chef i EVA.

Søren Rosenlund Petersen er færdiguddannet læge på torsdag og blev i sin tid optaget via SDU's kvote 2-model.
Søren Rosenlund Petersen er færdiguddannet læge på torsdag og blev i sin tid optaget via SDU's kvote 2-model.

På torsdag kan 28-årige Søren Rosenlund kalde sig læge.

Tilbage i 2010 fik han en af de eftertragtede kvote 2-studiepladser på medicinstudiet på Syddansk Universitet (SDU) efter at have været igennem en optagelsesprocedure med først den såkaldte MCQ-test og efterfølgende forskellige samtaleforløb.

En proces, som Søren Rosenlund var glad for, og som flere kommende studerende på SDU vil blive optaget på baggrund af i fremtiden.

Universitetet øger nemlig dets kvote 2-optag til sommer, så 25 procent af alle studerende nu bliver optaget ad den vej i forsøget på at skabe det bedste match.

Det risikerer imidlertid at blive en fordel for mænd, for MCQ-testen diskriminerer åbenlyst kvinder, mener Jakob Rathlev, der er chef for Danmarks Evalueringsinstituts enhed for videregående uddannelse. Det siger han på baggrund af statistik for kvote 2-optaget på medicinstudiet på SDU, der viser, at mændene klarer testen dobbelt så godt som kvinderne.

»På et principielt niveau bør man overveje, om det er rimeligt, at der er så stor forskel, og at kvinderne bliver stillet så meget ringere. Denne test har en enorm kønsmæssig slagside og diskriminerer kvinder rigtigt hårdt. Vi må forvente, at mændene ikke er dobbelt så kloge som kvinderne, så de burde klare sig lige godt. Men her har vi en test, hvor mænd klarer sig meget, meget, meget bedre end kvinder,« siger Jakob Rathlev.

Han er samtidig bekymret for, at kvote 2 i endnu højere grad end kvote 1 favoriserer unge fra veluddannede hjem. En undersøgelse fra SFI viste sidste sommer, at der ikke er noget, der tyder på, at kvote 2 mindsker den sociale skævhed. På nogle uddannelser, for eksempel medicinstudiet, var der lidt flere studerende fra højtuddannede hjem i kvote 2 end i kvote 1.

Studerende søger kvote 2, når de ikke har eksamensgennemsnittet til at blive optaget på et studie via kvote 1, men i stedet har brug for en individuel vurdering af deres kvalifikationer for at blive optaget på drømmestudiet.

»Test favoriserer den dovne akademikerdreng, der er kvik nok, men sløsede i sin gymnasietid. Han kan godt performe til et højt niveau på dagen, og så nupper han studiepladsen. Kvote 2 er en fordel for de ressourcestærke. Det er et grundlæggende problem, fordi den oprindelige tanke med kvote 2 var at tilgodese den modsatte gruppe, nemlig dem fra de kortuddannede hjem, der ikke fik de højeste karakterer i gymnasiet,« mener Jakob Rathlev.

SFI-undersøgelsen har set på universitetsoptaget i perioden 1996-2007 og har dermed ikke vurderet social skævhed ved SDUs nyeste optagelsesformer med MCQ-test og strukturerede samtaler, men i stedet ved motiverede ansøgninger.

»Vi mangler nyere undersøgelser til at vurdere billedet i dag, for der sker rigtig meget på kvote 2, hvor man især i de senere år har prøvet nye optagelsesmetoder af,« siger Jakob Rathlev.

Søren Rosenlund oplevede ikke testen som svær, for den tester ikke paratviden.

»Du skal tage en hurtig beslutning, tænke logisk og videre til næste spørgsmål. Mange af opgaverne handler om at læse og forstå en tekst, og noget skal analyseres, så jeg ville egentlig tro, at kvinderne havde en fordel,« siger han.

Adspurgt hvorfor Søren Rosenlund tror, at mange kvinder falder fra i testen, kommer et forsigtigt bud baseret på hans egen strategi:

»Jeg havde lagt en plan og sagt til mig selv, at det var fint, selv om jeg ikke nåede eller forstod det hele. Jeg ved ikke, om det er en anden tilgang til tests, end den nogle kvinder har«.

MCQ-testen stiller spørgsmål inden for fem områder; evnen til kritisk tænkning, kvantitativ tænkning, sproglig og kulturel forståelse, mellemmenneskelig forståelse og evnen til videnskabelig tænkning. Testen er anonym, og ingen kan se, om det er en mand eller en kvinde, der har besvaret den, fortæller studiechef på SDU, Annette Lund.

Jakob Rathlev mener, at MCQ-testen diskriminerer kvinder. Hvad siger du til det?

»Jeg kan ikke genkende, at det skulle være diskriminerende, for det er datagrundlaget ikke stort nok til. Men jeg kan selvfølgelig genkende, at der sker en ligestilling af volumen mellem kvinder og mænd i den population, vi har kigget på, når de er blevet testet, selv om vi startede ud med en meget stor skævvridning mellem kønnene, fordi der var langt flere kvinder, som søgte medicinstudiet via kvote 2, end der var mænd«.

Men det skyldes vel, at MCQ-testen er sværere for kvinder end mænd?

»Muligvis. Vi ved det ikke, men kan bare se på det talmateriale, vi har lige nu, at der sker en udligning af kvinder og mænd fra de søger, til vi har den population, som bliver tilbudt optagelse. Måske skyldes det testens indhold, men det kan også skyldes ansøgerpopulationens sammensætning«.

Kvindernes dominans på de lange videregående uddannelser og særligt medicinstudiet har begejstret, men også bekymret, fordi kvinder i for stor udstrækning går efter at blive uddannet inden for de samme specialer f.eks. som børnelæger, mens de i mindre udstrækning går efter kirurgiske specialer.

Pr. 1. oktober 2015 studerende 3.381 mænd medicin på bachelor- eller kandidatniveau herhjemme, mens det samme gjorde sig gældende for 5.607 kvinder, og pr. 1. januar 2016 var der for første gang flere erhvervsaktive kvindelige læger end mandlige i Danmark, ifølge Lægeforeningen.

Derfor synes formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, Mads Skipper, også, at det er positivt med en optagelsesmodel, som lige mange mænd og kvinder bliver optaget igennem.

»Vi ved, at der er flere kvinder end mænd, som optages på baggrund af et karaktergennemsnit, og der er snak om, hvorvidt mændene får en reel chance. Derfor er det positivt at se, at SDU har lavet en optagelsesprocedure, som er veltilrettelagt, og giver mændene en ny chance, og det siger jeg i lyset af, at vi gerne vil have en varieret skare af dygtige unge læger, som helst skal afspejle befolkningen,« siger Mads Skipper.

Han kalder det interessant, at SDU’s MCQ-test til medicinstudiet »så markant« forfordeler det ene køn og synes, at det er »bemærkelsesværdigt, at testen selekterer, som den gør«:

»Men jeg vil ikke sige, at det er et problem på baggrund af det foreliggende, men man skal være opmærksom på, om der bliver en konkret skævvridning, som er bekymrende«.

Du kan selv vurdere om testen er diskriminerende ved at klikke HER: (Åbner en pdf-fil)

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.