Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Terrorchef: Syrienkrigere udgør ikke den største trussel

Vi bør ikke bekymre os mest om de hjemvendte syrienkrigere, lyder det fra terrorchef.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

København: Da Omar el-Hussein angreb Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København, viste han, hvilken trusselsform vi bør frygte mest i Danmark.

Det er ikke personer, der er hjemvendt efter at have kæmpet side om side med Islamisk Stat i Syrien. Men herboende personer som ham, der er blevet radikaliseret og påvirket af propaganda.

- Der er sket en betydelig stigning i antallet af angreb og afværgede angreb i Vesten i de senere år, og langt hovedparten af dem er begået eller forsøgt begået af personer, som ikke har været udrejst, siger Søren Jensen chef for Center for Terroranalyse (CTA) hos Politiets Efterretningstjeneste (PET).

CTA er torsdag kommet med en opgørelse, hvor det samtidig fremgår, at tendensen med personer, der rejser til Syrien og Irak for at kæmpe, er faldende.

Hvorfor er uvist, men et bud fra CTA er blandt andet den skrappere danske politik og forholdene i Syrien, der er blevet stadig mere barske.

Tilbage er problemet med de herboende radikaliserede mennesker, hvis planlagte forbrydelser er langt sværere at opklare, fordi de oftest planlægges blandt få personer med begrænset kommunikation.

- Personer, der begår et meget simpelt angreb, er alt andet lige vanskeligere at opdage, siger Søren Jensen og kommer med angrebene i København som eksempel.

Selv om syrienkrigerne altså ikke længere regnes for den største trussel, mener CTA stadig, at man skal være bekymret over den militante organisation Islamisk Stat (IS) og personer, der sympatiserer med organisationen.

Ifølge CTA sigter Islamisk Stat i stigende grad mod at angribe vestlige mål, der som Danmark er en del af koalitionen mod dem.

Samtidig viser angrebene i Bruxelles og Paris også, at organisationen er blevet i stand til at udføre langt mere komplekse angreb.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.