Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Terror-grafik deles flittigt på Facebook: »Det er kynisk«

Efter angrebene i Paris, København og Bruxelles er infografikker, der perspektiverer og relativerer terrortruslen mod Europa og antallet af terrordræbte vest­europæere, blevet delt flittigt på Facebook og Twitter. Kynisme, lyder det fra debattører.

Automatreaktionerne på Facebook og Twitter i kølvandet på de seneste terrorangreb i vest­europæiske storbyer har været sædvanlige, prompte og perspektivrige.

Mens almindelige danskere, debattører og politikere således hurtigt lagde angrebet fra Islamisk Stat i Bruxelles til argumentet om en stigende islamistisk terrortrussel mod Vesteuropa og deraf reel terrorfrygt, maner andre til besindighed bevæbnet med infografikker som skjold.

Især én info­grafik har været delt flittigt på Facebook siden angrebet i Bruxelles: En grafik fra statista.com med talmateriale fra den amerikanske Global Terrorism Database, der ganske rigtigt viser, at langt flere døde under terrorangreb i Vesteuropa i 1970erne og 1980erne end i dag, hvor terrorbevægelsen IS har rettet sigtekornet mod vesteuropæiske storbyer.

Hvis du vil se en dansk version af grafikken:

Så hvorfor er I så bange nu, hvor truslen kommer fra IS, når der døde flere fra europæernes egne hænder tidligere, lyder spørgsmålet løst oversat flere steder på Facebook. Eller med henvisning til en anden grafik, der viser antal terrordræbte uden for Europa, hvor markant flere ganske rigtigt dør i terrorangreb: Hvorfor græder I kun, når hvide dør, mens I ikke fælder en tåre, eller dækker det journalistisk, når mennesker med en anden hudfarve end vores dør?

Til det sidste skrev forfatteren og den flittige Facebook-debattør Kaspar Colling Nielsen­:

Den sædvanlige frontlinje

Frontlinjen i debatten står cirka der, hvor den også stod i definitionskampen efter terrorangrebet - eller det som Wikipedia-artiklen kalder »Skuddramaerne« - i København sidste år, da den ene gruppe hurtigt spyttede opdateringer ud om, at det ikke var »rigtig« terror, mens andre instinktivt og måske kalkulerende ønskede at klassificere det i rækken af terrorangreb mod Vesten og nu også Danmark. For få dage siden kastede den tidligere CEVEA-analysechef og nu chefredaktør på netavisen »Pio«, Jens Jonatan Steen – som de færreste nok vil kalde højreorienteret – sig ind i debatten.

På Facebook skrev han:

Han uddyber:

»Jeg forstår ikke, hvad det skal gøre godt for at fortælle, at der andre steder eller til andre tider er flere, der er døde i terror­angreb end nu. Betyder det, at de døde i Bruxelles er mindre vigtige, at vi skal være mindre kede af det, at vi ikke skal forebygge disse angreb? Det er godt at perspektivere, og det er gode og velmenende mennesker, der gør det. Men man skal også spørge sig selv, hvad det gør godt for? Hovedbudskabet må være, at når man relativiserer, så kommer man også til at bagatellisere, og det er et udtryk for en kynisk tilgang til verdens gang,« siger han og ­fortsætter:

»Man kan ikke gøre liv op i numerisk værdi: det ér  forfærdeligt, at der dør mennesker i Bruxelles og Lahore. Det er ikke relativt, men absolut forfærdeligt. Hvis der hos folk deler disse tal, ligger en præmis og anklage bagom, at folk kun er kede af selvmordsbomberne i Bruxelles, fordi der er tale om hvide kristne mennesker som dem selv, så er det en ret skræmmende måde at gå ind i den debat på – at tage afsæt i en motivgranskning af andres sorg.«

Böss: Kynisk tilgang

Også Michael Böss, universitetslektor og kommentator, bemærkede den ovenfor nævnte infografik og kalder brugen af den for »kynisk«.

»Man skal selvfølgelig passe på med at generalisere, for mange deler det af god mening, og det er altid godt at sætte ting i perspektiv,« understreger han.

Men han kalder det også med to kritiske ord for ’numerisk humanisme’. Altså at nogle i hans øjne nedtoner få dødsfald med henvisning­ til flere.

»Det fremstår alligevel som et udtryk for, at man bagatelliserer menneskelige tragedier, hvilket er uetisk. Man kan hverken bagatellisere eller relativere menneskelig lidelse ved at sammenligne med andre, der også er døde i verden. Det er kynisk.«

Den flittige debattør og journalist Mikkel Andersson dykkede selv ned i den ovenfor nævnte infografik, der viser, at flere døde af terror i Europa tidligere. For sandsynligheden i dag for at blive ramt af terror i Danmark er reel for almindelige danskere, mener han. Tag 1980, hvor især IRA i Nordirland, ETA i Spanien eller De Røde Brigader i Italien ofte gik efter officielle personer, såsom politikere, politifolk eller militært personale og sjældnere civile, som tilfældet er i IS’ angreb.

»Hvis du var protestantisk politimand i Nordirland eller journalist i Spanien, var du dengang i stor fare. Og terroren skete desuden ofte i regionalt afgrænsede områder. Det giver ikke mening at sige, at man som dansker i firserne skulle have været lige så bange for terror som i dag. Gik du forbi Nørreport i 1988, var der nok ikke stor risiko for terror. Så kan man selv beslutte, hvordan man vil forholde sig til det, hvis du går forbi Nørreport i dag.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.