Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tatovører: Vi bliver afpresset af Black Army i Odense

Tatovørlauget har fredag holdt møde med Fyns Politi, efter at rockere har forsøgt at afpresse fem tatovører.

Tre mænd fra rockergruppen Black Army opsøgte torsdag fem tatovører i Odense og krævede penge.

Det siger Lars Pedersen, der er formand for Professionelle Danske Tatovører, til Fyens Stiftstidendes netavis.

Ifølge Lars Pedersen kom rockerne ind i butikkerne, mens der stadig var kunder. De krævede 5000 kroner på mandag og derefter en gang om måneden.

De sagde ikke noget om, hvad der ville ske, hvis de ikke fik pengene, men Lars Pedersen er ikke i tvivl om, at der lå en klar underforstået trussel i henvendelserne.

- Jeg kunne se på de folk, jeg snakkede med i dag (tatovørerne, red), at de var meget skræmte, siger Lars Pedersen til fyens.dk.

Hos Fyns Politi bekræfter politiinspektør Benny Linde Larsen, at politiet fredag holdt møde med Odenses tatovørlaug.

- Medlemmerne af lauget føler, at der har været nogle i deres forretninger, som ikke har opført sig så godt, og de føler sig truet. Vi har lyttet til deres bekymringer, og vi tager det særdeles alvorligt, siger han til fyens.dk.

Derudover er politiinspektøren meget tilbageholdende med oplysninger. Han vil ikke fortælle, hvad tatovørerne er blevet truet med, eller om politiet har modtaget egentlige anmeldelser.

- Jeg vil ikke afsløre indholdet af vores møde. Men jeg kan sige så meget, at det har været et rigtigt konstruktivt møde - også for os. Det har givet os et stort udbytte, siger Benny Linde Larsen til fyens.dk.

Han understreger, at det er altafgørende, at politiet får det at vide, hvis erhvervsdrivende udsættes for lignende ting.

Det er almindelig kendt, at rockere og bander tjener penge på afpresning, og det går ikke mindst ud over forretninger som netop tatovører, værtshuse og bordeller.

Således blev Café Viking på Nørrebro i København landskendt for nogle år siden, da den blev udsat for hærværk, fordi ejeren nægtede at betale beskyttelsespenge til de lokale bander.

Det lykkedes politiet at finde frem til en af gerningsmændene bag afpresningen.

En dengang 19-årig mand, der tidligere havde været medlem af indvandrerbanden Brothas, blev idømt otte måneders fængsel for afpresning mod Café Viking og forsøg på afpresning mod Café Heimdal.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.