Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tarmstudie vækker bekymring: Kan blive rigtig alvorligt

Hver tredje dansker bærer rundt på antibiotikaresistente bakterier i tarmen. Situationen bekymrer forskere og kan føre til adskillige dødsfald.

MODELFOTO
MODELFOTO

Stadigt flere danskere render rundt med antibiotikaresistente bakterier i deres tyktarm, advarer danske forskere.

»Vi har ikke det fulde overblik over omfanget af problemet, men jeg tør godt sige, at mindst en tredjedel af den danske befolkning render rundt med bakterier i tyktarmen, som er resistente over for en eller flere typer af antibiotika,« siger Ulrik Stenz Justesen, som er overlæge, klinisk lektor og ekspert i resistens blandt tyktarmens bakterier, til Videnskab.dk.

Problemet opstår, når de modstandsdygtige bakterier slipper fri fra tyktarmen i forbindelse med for eksempel en operation eller blindtarmsbetændelse. Når bakterierne først er undsluppet tarmens beskyttende vægge, kan de nemlig snige sig andre steder hen i kroppen og give anledning til en infektion, som i værste fald kan slå patienten ihjel, fordi den ikke kan dræbes med antibiotika.

»Frem til 1980’erne så vi slet ikke resistens i bakterierne i tyktarmen. Nu ser vi det mere og mere både i Danmark og andre lande. Det er rigtig bekymrende,« siger Ulrik Stenz Justesen, som er i færd med at kortlægge resistensudviklingen blandt tyktarmens bakterier.

Mange danskere kender måske især til problemet med antibiotikaresistens fra debatten om MRSA. MRSA er stafylokokbakterier, der er resistente over for en række forskellige typer antibiotika, som man ellers bruger til at behandle stafylokokinfektioner med.

»Problemerne med resistente tarmbakterier adskiller sig fra problemerne med MRSA på den måde, at der er tale om bakterier, som ellers regnes som vores gode tarmbakterier,« siger Ulrik Stenz Justesen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

»Vi har tusinder af milliarder af dem i tarmen, og vi kan ikke undvære dem. MRSA kan man groft sagt vaske af, men det kan man ikke med tarmbakterierne. Vi kan ikke slippe af med dem,« fortsætter han.

Han har selv behandlet en patient, som fik blodforgiftning efter en operation. Blodforgiftningen skyldtes infektion med resistente tarmbakterier, og lægerne forsøgte forgæves at slå infektionen ned med forskellige typer antibiotika.

»Til sidst døde patienten, for vi havde intet tilbage, som vi kunne behandle ham med. Det var en meget voldsom historie,« fortæller Ulrik Stenz Justesen.

Heldigvis, siger han, er det de færreste danskere, der bærer rundt på multiresistente tarmbakterier – det vil sige, at bakterierne er resistente over for mange typer antibiotika.

»Her i Odense lavede vi en landsdækkende undersøgelse af, hvor mange patienter der får blodforgiftning med anaerobe (iltfrie, red.) tarmbakterier. Jeg samlede over 100 patienter ind på et halvt år. Ud af dem var 5-10 procent resistente over for livsvigtige antibiotika. Sådan er situationen lige nu,« siger Ulrik Stenz Justesen til Videnskab.dk og tilføjer:

»Men hvis vi fortsætter med at se den samme stigning i resistens blandt bakterier i tarmen, kan det ende med at blive en rigtig alvorlig situation.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.