Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forord: I 2016 udløste regeringen og blå bloks landbrugspakke indædt debat. Måske var det blot begyndelsen. En ny analyse kan ende med at flå grundlaget for landbrugspakken fra hinanden. Det seneste halve år har forskeren Bjørn Molt Petersen hjemme i sin kælder gennemgået det videnskabelige grundlag for landbrugspakken. Resultatet vækker opsigt. Men mest overraskende er andre forskeres reaktion.

 

Bjørn Molt Petersen vil gerne skille ting ad. Han piller gerne alt fra hinanden, som han siger. Han vil også gerne samle tingene igen. Han er drevet af at dissekere og bygge op.

Som barn splittede han sin fars radio til mindste reservedel, som voksen har han pillet talrige videnskabelige rapporter fra hinanden. Han har også bygget familiens sommerhus i Begtrup Vig på Mols og istandsat familiens hus i Viby J syd for Aarhus helt fra bunden. I kælderen i den 160 kvadratmeter store villa fra 1951 troner to meterlange højtalere. Dem har Bjørn Molt Petersen også bygget. Højtalernes spånplader omfavner teknisk indmad af højeste kvalitet og kan udstøde slagkraftige toner uden forvrængning. For når Bjørn Molt Petersen gør noget, gør han det helt. Ting skal skilles, ting skal samles, og når han først er gået i gang, holder han fast.

Det seneste halve år har Bjørn Molt Petersen tilbragt utallige timer på sin grønne kontorstol i villaens kælder, faktisk mange, mange hundrede timer, når han tæller efter. Mellem computer, printer, scanner og fladskærm har han siden marts i år tegnet grafer, analyseret markforsøg og simuleret regnemodeller. Nu er han færdig. Har Bjørn Molt Petersen regnet rigtigt, kan han slå to streger under et resultat, som i yderste fald kan hive græstæppet væk under regeringen og blå bloks meget omtalte landbrugspakke.

Bjørn Molt Petersen har opdaget, at der er store problemer med det videnskabelige grundlag bag landbrugspakken. Eksempelvis at man ikke kan stole på den mest betydningsfulde regnemodel bag landbrugspakken.

»Man har vedtaget en af de største lovpakker for landbruget på grundlæggende forkerte præmisser,« siger han.

Bjørn Molt Petersen mener at have fundet fejl bag landbrugspakken, som påvirker konsekvensberegningerne langt mere end effekten af de kreative beregninger, der i 2016 førte til, at Eva Kjer Hansen måtte forlade posten som miljø- og fødevareminister.

»Hver af de fejlpræmisser bag landbrugspakken, som jeg har identificeret, får lovpakken til at fremstå mere miljøvenlig, end den i virkeligheden er. Det vil sige, at vi må forvente betydeligt mere kvælstof i miljøet, end de præmisser pakken blev vedtaget på. Nu kan jeg også konstatere, at den nuværende minister i en stribe svar til Folketinget gennem 2017 holder fast i, at regnemodellen bag landbrugspakken regner rigtigt, og at man står på endog meget sikker grund. Det er ganske enkelt forkert,« siger Bjørn Molt Petersen.

Gennem 2016 udløste landbrugspakken voldsom debat og kløvede politikere og interesseorganisationer. Adskillige mente at vide, hvad der var fakta. Derfor har Berlingske sendt Bjørn Molt Petersens analyse til en række eksperter på landets universiteter. Og her kommer det egentligt opsigtsvækkende. Samtlige forskere anerkender, at Bjørn Molt Petersens analyse grundlæggende er korrekt: Den mest centrale regnemodel bag landbrugspakken er aldrig blevet valideret, som det hedder. Man har ingen garanti for, om den regner rigtigt. Man kender end ikke usikkerheden. Forløbet udstiller bagsiden, når universiteter under pres skal levere forskning til ministerier – og resultatet nærmest er givet på forhånd, fremhæver flere kilder.

Til gengæld varierer forskernes vurdering af, hvor nagelfast man allerede nu kan konkludere, hvad de nye oplysninger om landbrugspakken vil betyde for miljøet. Nogle af de forskere, Berlingske har talt med, har regnet sig frem til, at konsekvensen af Bjørn Molt Petersens analyse er, at der vil blive udledt flere tusinde ton ekstra kvælstof i havet – hvert eneste år – i forhold til hvad regeringen lovede, da lovpakken blev vedtaget. Selv de forskere fra Aarhus Universitet, som står bag de oprindelige beregninger til landbrugspakken, anerkender, at Bjørn Molt Petersens analyse er korrekt. De fastholder dog, at det næppe behøver at få markante konsekvenser ude i miljøet.

Brian Kronvang lægger sig et sted imellem. Han er professor i oplandsforskning og miljøforvaltning ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og har 30 års forskererfaring i kvælstofs vandring fra marker til fjorde.

Hovedparten af det oprindelige videnskabelige arbejde bag landbrugspakken blev udregnet af Aarhus Universitet. Brian Kronvang har også haft titel af sektionsleder, hvilket vil sige, at han var chef for flere af de forskere, som leverede data og beregninger bag landbrugspakken til Miljø- og Fødevareministeriet.

»Det er virkelig et problem, at der hverken er foretaget en validering eller en usikkerhedsberegning,« siger Brian Kronvang.

»Det skal man gøre. Det ved alle forskere. Og lige præcis med landbrugspakken, hvor man for første gang i mange, mange år tillod landmænd at gøde mere, burde man have været ekstra grundig og forsigtig,« siger Brian Kronvang.

Store dele af Bjørn Molt Petersens analyse centrerer sig om begrebet marginaludvaskning. Marginaludvaskning betegner, hvor stor en del af den ekstra mængde kvælstof på markerne der ender med at forlade markerne og løbe ud i den omkringliggende natur.

»Mange danskere tænker sikkert, hvorfor marginaludvaskning skulle være relevant for dem,« siger professor Brian Kronvang.

»Men i beregningerne for konsekvensen af landbrugspakken er marginaludvaskning den vigtigste post for, hvordan slutresultatet kommer til at se ud. Og jeg må erkende, at Bjørn Molt Petersen har ret i sin analyse og konklusioner. Så nu ved vi simpelthen ikke, om vi har underestimeret, hvor meget kvælstof landbrugspakken vil medføre. Det kan få direkte konsekvenser for vores drikkevand og fjorde. Flere steder i Danmark ligger nitratindholdet i drikkevandet tæt ved den tilladte grænseværdi. Så måske bekymrer folk sig ikke om marginaludvaskning, men en del bekymrer sig dog om, hvorvidt de kan få rent vand ud af deres vandhaner, og om der er iltsvind og fiskedød i fjordene. Jeg kan ikke sige, om landbrugspakken ender i den katastrofe, for hele pointen med de nye oplysninger er: Vi ved det ikke. Vi ved ganske enkelt ikke, hvilke miljøkonsekvenser landbrugspakken får,« siger Brian Kronvang.

Adspurgt om, hvordan det kan lade sig gøre, at en uafhængig forsker knap to år efter landbrugspakkens vedtagelse kan dukke op med væsentlige konklusioner om landbrugspakkens konsekvenser, som rokker ved det billede, universitetsprofessorer, embedsmænd og politikere vedholdende har holdt fast i, svarer professor Brian Kronvang:

»Det er også meget mærkeligt. Jeg erkender, at vi befinder os i en uheldig situation. Det burde selvfølgelig ikke kunne ske.«

Historien begynder i Jylland.

I august 2016 vendte Bjørn Molt Petersen tilbage til Aarhus Universitet.

Efter fem år som afdelingsleder i et privat firma skiftede han til centret DCA ved Aarhus Universitet, som specialiserer sig i jordbrug og fødevarer. År tilbage havde Bjørn Molt Petersen arbejdet samme sted i 16 år, dengang som forsker.

Centret udfører såkaldt forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljø- og Fødevareministeriet, hvilket indebærer, at forskerne sender viden, beredskab og beregninger til ministeriet. Bjørn Molt Petersens nye job bestod i at koordinere mellem forskerne og ministeriets embedsmænd. Derfor var det naturligt, at han de første uger af sin ansættelse satte sig ind i instituttets vigtigste sager. Én af dem var landbrugspakken.

Lovpakken blev indgået mellem partierne i blå blok på Christiansborg i december 2015 og var et af den daværende regerings mest prestigefyldte projekter. Det mest opsigtsvækkende i landbrugspakken var, at landmændene øjeblikkeligt fik lov at gøde deres marker markant mere – et ønske, landbrugslobbyen i lang tid havde banket på med hos regeringspartiet Venstre. Desuden åbnede lovpakken for, at man i løbet af nogle år gik over til en mere præcis regulering, så reglerne lidt forenklet blev tilpasset den enkelte landmand – den såkaldt målrettede regulering.

Landbrugspakken sugede først stor offentlig bevågenhed til sig, da det i februar 2016 kom frem, at Miljø- og Fødevareministeriet havde haft gang i den kreative regnestok for at fremstille landbrugspakken mere miljøvenlig, end den er. Aarhus Universitet havde sendt stribevis af notater og beregninger til landbrugspakken.

 

På kontoret i Foulum i det midtjyske begyndte Bjørn Molt Petersen en varm augustdag 2016 at bladre i de notater, som hans nye kolleger havde leveret som videnskabelig bund til landbrugspakken. Gødningsnorm, baseline og marginaludvaskning hed nogle af de vigtigste overskrifter.

Bjørn Molt Petersen er uddannet cand.scient. i biologi fra Aarhus Universitet, har skrevet ph.d. om beregningsmodeller for omsætning af kulstof og kvælstof i landbrugsjord og har snart 30 års erfaring i at lave beregningsmodeller.

Han bladrede ikke længe i notaterne om landbrugspakken, før øjnene knap troede på, hvad de læste. Han var sikker på, at han havde fundet flere alvorlige fejl i kollegernes materiale.

»Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op,« husker Bjørn Molt Petersen.

»Men jeg vidste, at begyndte jeg at råbe op, ville jeg blive den mest forhadte person på Foulum.«

Da han den dag kom hjem til sin kone i Viby J, udbrød han som det første om sin arbejdsplads:

»Der er noget helt galt.«

Spørger man folk omkring Bjørn Molt Petersen, hvad der kendetegner ham, går én beskrivelse igen. Han er stædig. Enkelte tilføjer kompromisløs. Bjørn Molt Petersens indre koordinatsystem minder om et ligefrem proportionalt forhold med udfordring hen ad x-aksen og stædighed op ad y-aksen. Jo sværere, des mere vilje. Tror han, at han har ret, kan han ikke give slip. Gennem tre år i folkeskolen rettede han konsekvent sin engelsklærer, når læreren udtalte apple som able. Og i sit første job som helt ung opdagede han, at arbejdsgiveren anvendte ulovlige kemikalier. Han meldte sin arbejdsplads til Arbejdstilsynet – selv om det kostede en fyreseddel. Og så kan Bjørn Molt Petersen jonglere med regnemodeller, variabler og ligninger som få.

Lars Stoumann Jensen er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet tæt sammen med Bjørn Molt Petersen og har også læst Bjørn Molt Petersens analyse af landbrugspakken.

»Jeg vil mene, at kun en håndfuld personer i Danmark kan lave sådan en analyse. Bjørn Molt Petersen er én af dem,« siger Lars Stoumann Jensen.

Men tilføjer – næsten advarende:

»Du skal vide, at han er en meget ærekær mand.«

I begyndelsen af 2017 fik Bjørn Molt Petersen nok. Han sagde op. Fra den 1. marts i år var han ikke længere en del af Aarhus Universitet. Ingen konflikt, ingen smækkede døre. Han sagde bare op.

»Det afgørende for min beslutning var det faglige arbejde bag landbrugspakken. Det var uforsvarligt,« siger Bjørn Molt Petersen.

»Snart kunne vi blive sat til at forberede den målrettede regulering for landbruget, og så ville vi bygge videre på de grundlæggende forkerte præmisser. Det vil jeg ikke have kædet mit navn sammen med,« siger han.

Særligt et af kollegernes notater bag landbrugspakken pirrede ham. Her havde man direkte skrevet, at den omtalte regnemodel bag lovpakken passede med andre videnskabelige studier, både danske og internationale. Bjørn Molt Petersen vidste, at det var forkert. Inden sin opsigelse kontaktede han Danmarks Naturfredningsforening, og kort efter indledte han et egentligt samarbejde med foreningen, som tilbød at betale ham for at få gennemregnet grundlaget bag landbrugspakken. Bjørn Molt Petersen afviser at have haft en politisk dagsorden:

»Jeg tænkte, at Danmarks Naturfredningsforening måtte have undret sig over beregningerne for landbrugspakken. Jeg kan med ro i stemmen sige, at jeg alene var drevet af, at man havde regnet forkert. Landbruget ved, at jeg altid har været fair og præcis, og at dele af min tidligere forskning har gavnet landbruget mere end miljøorganisationer.«

Det er heller ikke lykkedes Berlingske at finde en eneste forsker, som vil beklikke Bjørn Molt Petersens faglige kundskaber. End ikke i landbruget.

Under alle omstændigheder: Nu fik han tid til at finde ud af, om han havde ret.

Bjørn Molt Petersen begyndte fra en ende. Han gennemgik samtlige forsøg, som forskerne fra Aarhus Universitet havde holdt den centrale regnemodel op imod, ét for ét. Han forholdt sig kritisk til, hvilke af markforsøgene der overhovedet kunne anvendes. Han simulerede den anvendte regnemodel. Og så tryktestede han sit eget arbejde.

 

I sin analyse af landbrugspakken når Bjørn Molt Petersen bl.a. frem til:

- Man har begået en regulær regnefejl og holdt to usammenlignelige tal op imod hinanden, da man ville vise, at man kan stole på den mest centrale regnemodel bag landbrugspakken.

- Den afgørende regnemodel bag landbrugspakken regner faktisk forkert, når man øger mængden af gødning på markerne markant – præcis dét, landbrugspakken tillader.

- Man har aldrig fået bekræftet, om regnemodellen bag landbrugspakken regner korrekt, selv om den ansvarlige minister på området fastholder det modsatte. Man kender end ikke usikkerheden.

- De faglige argumenter for at bruge den valgte regnemodel er så svage, at man burde have beholdt den regnemodel, man havde anvendt i en årrække op til landbrugspakken. Ifølge Bjørn Molt Peteren kan det betyde, at man groft har undervurderet, hvor meget kvælstof landbrugspakken reelt vil forårsage.

Nogle af udregningerne har Bjørn Molt Petersen foretaget på to vidt forskellige måder for at sikre, at hans analyse er korrekt.

»Jeg ved, at jeg har regnet rigtigt,« siger Bjørn Molt Petersen.

»Men jeg ved også, at talrige embedsmænd, politikere og måske andre forskere vil gøre alt for at vise, at jeg tager fejl. For egentlig bør analysens konklusion føre til, at landbrugspakken ikke tillades i den nuværende form.«

Adspurgt, om hans analyse ikke står svækket tilbage, hvis det en dag viser sig, at den omtalte regnemodel faktisk spytter den rigtige procentsats for mængden af udledt kvælstof ud, svarer Bjørn Molt Petersen:

»Nej, for analysens ærinde er at vise befolkningen, at man løb en kæmpe risiko, da man vedtog landbrugspakken, og at den reelt ikke bygger på noget videnskabeligt grundlag, uanset hvor mange gange embedsmænd og politikere siger det modsatte. Analysen viser, hvordan man har fordrejet fakta under tilblivelsen af en stor lovpakke. Andre må udregne den fremtidige marginaludvaskning,« siger Bjørn Molt Petersen.

Historiens største overraskelse er formentlig andre forskeres reaktion på hans arbejde.

Berlingske har sendt Bjørn Molt Petersens analyse til en række sagkyndige.

»Bjørn Molt Petersen har regnet rigtigt,« konstaterer Lars Stoumann Jensen, professor ved Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

»Aarhus Universitet har ikke redegjort godt nok for usikkerheden – og den viser sig at være meget høj,« tilføjer han.

Kaj Sand-Jensen, professor i vandløbsøkologi ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, vurderer, at Bjørn Molt Petersens analyse rammer plet: »Der er noget galt med regnemodellen bag landbrugspakken«. Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, vurderer analysen som »helt korrekt«. Lektor Jens Borum fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, har regnet sig frem til, at de nye oplysninger kan betyde flere tusinde ton ekstra kvælstof i havet: »Vi må forvente, at landbrugspakken vil få langt større negativ betydning for havmiljøet, end regeringen har fortalt befolkningen, Folketinget og EU. Og vi taler altså flere tusinde ton ekstra kvælstof i havet – hvert år.«

De seneste årtier er den årlige udledning af kvælstof omtrent halveret, og indtil nu tyder det ikke på, at landmænd gøder så meget, som landbrugspakken tillader. De seneste tre-fire år har man dog konstateret mindre kvælstofstigninger, ligesom algemængden er i vækst.

»Vi ved nu, at usikkerheden for landbrugspakken er langt større, end det grundlag lovpakken blev vedtaget på. Slår usikkerheden ud til den forkerte side, kan vi jo ikke bare efterfølgende samle kvælstof op fra fjordene eller fra vores drikkevandsdepoter. Så er skaden sket,« siger professor Brian Kronvang fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Han anerkender, at hans universitet og kolleger skulle have været langt mere tydelige om, hvilken risiko man løb med landbrugspakken.

»Men jeg synes godt, at man kan diskutere, om det politiske pres fra embedsmænd og politikere var for stort under landbrugspakkens tilblivelse. Jeg fulgte jo mine egne folk de dage. Det gik virkelig stærkt,« siger Brian Kronvang.

Og tilføjer:

»Også for stærkt.«

 

 

Forskere og embedsmænd har tidligere beskrevet forløbet op til landbrugspakken som usædvanligt. Flere har kritiseret, at lovpakken i for høj grad blev til med ført hånd. Den skulle bare igennem. Forløbet har også problematiseret den såkaldte forskningsbaserede myndighedsbetjening. Siden 2007 har universiteter bidraget med beregninger og lovforberedende arbejde til staten. Særligt Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) bidrager på miljø- og fødevareområdet. Alene i 2017 modtager Aarhus Universitet 394 mio. kr. i myndighedsbetjening. Det vakte opsigt, da det kom frem, at forskerne bag landbrugspakken var blevet udstyret med en dobbelt mundkurv under de politiske forhandlinger. De måtte ikke engang udtale, at de ikke måtte udtale sig. Da mundkurven blev spændt af, gik forskerne fra Aarhus Universitet forrest i kritikken af, hvordan regeringen på højst kreativ vis havde anvendt universitetets beregninger. Derfor er det også blevet bemærket, at regeringen efterfølgende har besluttet at sende de milliondyre opgaver i udbud.

Professor Lars Stoumann Jensen er enig i, at det er problematisk, at det reelle billede af landbrugspakken først kommer frem knap to år efter pakkens vedtagelse.

»Men når jeg ser, hvordan myndighedsbetjening fungerer, kunne jeg nemt have begået de samme fejl, fordi det nogle gange skal gå så stærkt,« siger Lars Stoumann Jensen.

Optakten til landbrugspakken blev især udfordret af en EU-dom, Bremerhaven-afgørelsen, som varslede langt mere håndfaste krav for at beskytte miljøet. EU vil ikke acceptere forringelser af vandområder.

»Så i tilfældet med landbrugspakken er spørgsmålet, om det politiske system herhjemme overhovedet var interesseret i reel faglig sparring med universiteterne, eller om forskerne snarere skulle bruges til at få landbrugspakken igennem EU-systemet. Det, jeg kalder politiske figenblade,« siger professor Lars Stoumann Jensen.

»Med landbrugspakken ser det i hvert fald ud, som om man ikke ville sige tingene ligeud: Nu tillader vi mere kvælstof, med de konsekvenser det nu engang har. I stedet brugte man skattekroner til at købe figenblade på universiteterne, så man kunne få sine politiske beslutninger igennem. Det har jeg som forsker ikke megen respekt for, og som skatteborger kan jeg kun ryste på hovedet,« siger professor Lars Stoumann Jensen.

Den tidligere Venstre-regering har ad flere omgange, også over for Folketinget, lagt stor vægt på, at regnemodellen – og landbrugspakken i det hele taget – byggede på solid forskning fra Aarhus Universitet.

De nye oplysninger om landbrugspakken er på en måde allerede bragt ind på Christiansborg. I 2017 har Bjørn Molt Petersen holdt Danmarks Naturfredningsforening opdateret om sin analyse af landbrugspakken. Foreningen har sammen med folketingsmedlem og tidligere miljøminister Ida Auken (R) stillet miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) en lang række spørgsmål, bl.a. om regnemodellen bag landbrugspakken. Ministeren har i sine svar lænet sig op ad Aarhus Universitet og kan således have svaret i god tro. Men er Bjørn Molt Petersens analyse korrekt, kan Esben Lunde Larsen have viderebragt upræcise eller misvisende svar. Berlingske har spurgt Miljø- og Fødevareministeriet, om man vurderer, at ministeren har givet misvisende svar. Ministeriet skriver tilbage: »Vi har i afgivne svar henholdt os til notatet fra Århus Universitet.«

Berlingske har stillet Miljø- og Fødevareministeriet ti konkrete spørgsmål til denne artikel. Esben Lunde Larsen (V) har ikke ønsket at udtale sig. Ministeriet har i stedet sendt nogle svar, hvor der enten henvises til tidligere notater eller til Aarhus Universitet. Ministeriet skriver, at ministeriet »har tillid til, at de universiteter, som myndighedsbetjener ministeriet, leverer fagligt, velunderbygget og konsolideret viden«.

Konfronteret med, om det ikke havde været mere fair, hvis han var gået direkte til de tidligere kolleger på universitetet eller til ministeriet med sin kritik, svarer forskeren Bjørn Molt Petersen:

»Både universitetet og ministeriet har så stor interesse i, at jeg tager fejl, at der med al sandsynlighed ikke var kommet noget ud af det. Du kan jo se ministerens svar om emnet gennem 2017. De er affærdigende og direkte forkerte. Og det er endda svar til Folketinget. Jeg tror ikke, at jeg havde fået bedre svar, og så var vi lige vidt. Med analysen er der i det mindste noget at diskutere ud fra.«

Forskerkredsen bag landbrugspakken på Aarhus Universitet er blevet enige om, at én person skal udtale sig til denne artikel på vegne af Aarhus-forskerne; professor Jørgen E. Olesen. Jørgen E. Olesen er blandt verdens førende forskere inden for jordbrug og klima. Han var i 2016 blandt de hårdeste kritikere af regeringens kreative beregninger om landbrugspakken og har siden fortalt, at hans kritik bl.a. udløste sene trusselsopkald på privatadressen. Men Jørgen E. Olesen har også lagt navn til flere af notaterne bag landbrugspakken. Sagt ligeud: Er Bjørn Molt Petersens analyse korrekt, vil det indirekte være en kritik af Jørgen E. Olesens arbejde. De to har arbejdet tæt sammen på Aarhus Universitet.

»Der er ikke noget faktuelt forkert i hans analyse. Men jeg synes, at han går for vidt i sine konklusioner,« siger Jørgen E. Olesen.

Han henviser til, at han ikke tror på, at de nye oplysninger vil føre til store ekstra mængder kvælstof i miljøet.

Hvor vigtigt er det som forsker at validere en beregningsmodel?

»Det bør man. Det står i alle lærebøger,« siger Jørgen E. Olesen.

Har Bjørn Molt Petersen ret i, at den centrale regnemodel aldrig er blevet valideret?

»Ja, regnemodellen er aldrig blevet bekræftet. Det var en del af problemet, dengang man lavede modellen, og det er ikke sket siden. Og når modellen ikke er bekræftet, burde vi som minimum have lavet en usikkerhedsberegning. Det har vi heller ikke. Den opgave har været nedprioriteret.«

Er det ikke lige præcis vigtigt at validere og beregne usikkerheden, når man for første gang bruger en markant lavere marginaludvaskningsprocent op til en lovpakke, der for første gang i mange år tillader mere kvælstof?

»I den ideelle verden, jo. I virkelighedens verden skal vi levere rådgivning til et ministerium, nogle gange meget hurtigt, og så kan vi ikke altid nå at gøre tingene ideelt.«

Rent videnskabeligt burde I have gjort det?

»Ja. Og jeg anerkender, at det er uheldigt, at det ikke er sket. Vi mangler simpelthen data, og derfor har jeg i flere år råbt og skreget på, at vi er nødt til at få lavet flere undersøgelser. Men ingen ville lytte. Nu kan jeg så blive beskyldt for, at vi ikke har gjort mere for at få modellen bekræftet. Det er virkelig nedtur,« siger Jørgen E. Olesen.

I modsætning til flere af de øvrige forskere fastholder Jørgen E. Olesen dog, at den lave marginaludvaskning på omtrent en femtedel er mere rigtig end den tidligere anvendte på omtrent en tredjedel. Han henviser til, at marginaludvaskningen de senere år kun er gået én vej. Ned.

»En tredjedel er efter min vurdering endnu mere forkert.«

Der er ikke noget facit at hente i udlandet, for vores nabolande har så anderledes et klima og landbrug, at en sammenligning ikke giver mening, tilføjer han.

Burde man i notaterne til politikere og befolkningen have gjort tydeligt opmærksom på, at grundlaget for regnemodellen og den lave marginaludvaskning er ekstremt spinkelt?

»Ja, det kunne vi godt. Eller rettere: Ja, det burde vi,« siger Jørgen E. Olesen.

Han pointerer dog, at den store usikkerhed jo kan gå begge veje.

Hvad nu hvis Folketinget og EU faktisk troede på notaterne bag landbrugspakken, da man sagde ja til lovpakken?

»Jeg er enig i, at usikkerheden er større, end vi har fremstillet den. Vi er inde at røre ved hele problemet med myndighedsbetjening, når et universitet bidrager med lovforberedende arbejde til et ministerium, og vi arbejder under ekstremt tidspres. Mange ting kunne være anderledes i den ideelle verden,« siger Jørgen E. Olesen.

Så hvad nu? En række førende forskere er enige om, at der er store problemer med det videnskabelige grundlag bag landbrugspakken. De er ikke helt enige om konsekvensen. Men de er enige om, at usikkerheden om, hvad der sker, når landmænd i disse år må anvende mere kvælstof, er langt større, end man fortalte, da lovpakken blev vedtaget. Og det ansvarlige ministerium har tilsyneladende ikke den store lyst til at gå ind i sagen.

Tidligere miljøminister Ida Auken (R) betegner sagen som dybt alvorlig.

»Nu ved vi, at det hele dybest set var gætværk,« siger hun.

På spørgsmålet, om det ikke er problematisk, at hun har bombarderet embedsmænd med spørgsmål på vegne af en interesseorganisation, svarer Ida Auken, at det ikke bør komme bag på nogen, at hun samarbejder med miljøorganisationer.

»Holder den mistanke, som spørgsmålene bygger på, falder hele det faglige grundlag for landbrugspakken til jorden. Det må være i alles interesse, at vi får sandheden frem,« siger hun.

Man kan få det indtryk, at du havde mere viden end ministeren, bl.a. om regnemodellen, og bevidst stillede spørgsmål, hvor ministeren med stor sandsynlighed ville svare forkert, så du i dag kan bruge svarene imod ham?

»Jeg stillede selvfølgelig bevidst spørgsmål for at afsløre, at regnestykket ikke holder. I dag er jeg sådan set ligeglad med, om ministeren var i god eller ond tro. Det afgørende er, at han nu erkender, at regnestykket er forkert. Det var det, jeg ville vise med de spørgsmål,« siger Ida Auken.

I kælderen i Viby J uden for Aarhus har Bjørn Molt Petersen de seneste uger efterprøvet sit notat. Han vil være sikker på, at der ikke er noget at komme efter. Siden han sagde op ved universitetet i foråret, har han også arbejdet for flere fertilitetsklinikker. Han udvikler komplicerede regnemodeller for, hvordan lægerne under reagensglasbefrugtning kan udvælge det mest egnede af kvindens æg. Målet er at gøre behandlingstiden for par, der har svært ved at få børn, så kort som muligt.

»Overfører man den store usikkerhed bag landbrugspakken til fertilitetsklinikkerne, svarer det til, at man igangsatte behandlinger, som lige så vel kunne betyde, at kvinderne fik forringet deres mulighed for at blive gravide. Det ville man jo aldrig kunne forsvare,« siger Bjørn Molt Petersen.

Bjørn Molt Petersen tilføjer, at det måske lyder højtravende, men at hans egentlige ærinde med analysen er, at han vil kunne stole på forskere, embedsmænd og politikere:

»Jeg synes, at vi befinder os på en glidebane, hvor fakta i stigende grad bliver trængt i baggrunden. Hvis bare man råber højt og længe nok, skal man nok trænge igennem. Fakta i denne sag er, at præmisserne bag landbrugspakken er forkerte. På bundlinjen aner vi ikke, hvad lovpakken vil gøre ved vores miljø, og typen af fejl i det videnskabelige arbejde gør, at der med overvejende stor sandsynlighed vil blive udledt meget mere kvælstof i miljøet, end man har fortalt befolkningen. Så for mig er sagen moralsk. Jeg har intet demokratisk problem med, at man sætter landbrugets produktionsvilkår højere end miljøinteresser, men jeg har et stort problem med, at man gør det på et falsk og forkert grundlag. Alle argumenter er ikke bare lige gode. Noget er fakta, noget er ikke. Jeg håber, at vi kan få respekten for fakta tilbage. Dette er mit lillebitte bidrag.«

 

Kun for nørderne:

Du kan læse en uddybende forklaring her.

Kun for de mest nørdede nørder:

Du kan læse Bjørn Molt Petersens analyse her.

Og:

Du kan læse tidligere afsløringer om sagen her.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.