Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tag med på luksus-studentertur til 34.000 kroner: »Vi vil ikke nøjes«

De ses alle steder i disse dage. Hvidklædte unge mennesker, der hujer, synger og danser fra ladet af lastbiler pyntet med bøgegrene og balloner. Men i år er lastbilerne blevet udstyret med dansegulv, dj's og discokugler. Det vil de nyudklækkede studenter nemlig have. BT kørte sammen med 3N fra Rødovre Gymnasium på ladet af den røde, lejede luksus studentervogn.

BT har været ude at køre med de nybagte studenter i en luksusvogn med DJ, bar, dansegulv og discokugle.
BT har været ude at køre med de nybagte studenter i en luksusvogn med DJ, bar, dansegulv og discokugle.

'I'm on highway to hell'. 'Higway to hell'. AC/DC forsangeren Brian Johnsons insisterende stemme vrænger ud af de kæmpestore højtalere fra fronten af den røde lastbil, der er pyntet med bøgegrene og bannere med opfordringer til at dytte en, to eller tre gange.

3.N. fra Rødovre Gymnasium er klar til at tage en storstilet afsked med tre års hårdt skolearbejde. En efter en defilerer de 24 nyudklækkede studenter op ad den stejle trappe til ladet af den ombyggede MAN lastbil, der er udstyret med dansegulv, discokugle og dj.

Endelig er festen er i gang. Og der skal ikke mangle noget. I de sidste år er lastbilerne til studenterkørslerne blevet udstyret som et rullende minidiskotek. Det fortæller Bengt Duus Svensson, indehaver af Festlastbiler.dk siden 2011.

»Der er sket rigtig mege i de sidste tre år, hvor vi pga. efterspørgsel fra de unge, begyndte at bruge dj's også. Men vi må også se i øjnene, at der er gået enormt meget prestige i den mellem de unge,« siger Bengt Duus Svensson, der til næste år udvider sin lastbilstamme, så han har syv biler med tilknyttet dj.

Ud og køre med de nybagte studenter i en luksusvogn med DJ, bar, dansegulv og discokugle.
Ud og køre med de nybagte studenter i en luksusvogn med DJ, bar, dansegulv og discokugle.

Med et højt dieselprust sætter lastbilen igang akkompagneret af 22 hujende, råbende og hoppende studenter. To piger fra klassen, Idun og Frida, er blevet forment adgang til ladet, fordi de begge har scoret topkarakteren 12 ved den sidste eksamen. Der siger traditionen, at de skal løbe efter bilen hen til første stop, mens deres kammerater drikker dåseøl, cider, Asti og Mojo Cult.

»Jeg har glædet mig rigtig meget. Det er det her, vi har ventet på i tre år. Og bilen er bare så flot«, siger Bolette Blohn, inden hun igen puster højt og ivrigt i sin studenterfløjte.

De 24 nybagte studenter fra 3.N. på Rødovre Gymnasium har også måtte tære dybt i su'en for at kunne betale for bling-bling bilen.

»Den har kostet 34.000 kroner. Vi betalte det første afdrag på 17.000 kroner i 1.G, og det sidste i år«, fortæller Mégane Mounaix.

»Vi vil ikke nøjes, når det er vores studentertid, som er slut. Så skal der bare ofres penge«, som Nicolai Schultz fastslår.

Ud og køre med de nybagte studenter i en luksusvogn med DJ, bar, dansegulv og discokugle.
Ud og køre med de nybagte studenter i en luksusvogn med DJ, bar, dansegulv og discokugle.

Snart drejer lastbilen ind i et boligkvarter bestående af etageboliger med grønne områder mellem bygningerne. Fra vinduer og altaner dukker der hurtigt folk frem, tiltrukket af den høje musik, de unges råb og den lyden af fløjer, der pifter i en øresønderrivende højde. Men der er ingen sure miner at spore i vinduerne og på altanerne. I stedet smiler folk fra øre til øre og vinker ivrigt til de glade studenter, der jublende vinker igen.

Med et dybt suk standser lastbilen, og studenterne myldrer en efter en ud af lastbilen. De løber op til førehuset og danner et espalie ved at holde hinanden i hænderne. Her skal den elev, som man besøger, løbe igennem. Første stop er hos Bolettes forældre, der disker op med Filurdrinks, pandekager, jordbær dyppet i chokolade, vandmeloner og sodavand. Efter et kvarters fouragering klatrer de glade studenter igen op i lastbilen for at drikke mere øl og sprit på vej hen til næste stop. Og sådan fortsætter det til langt hen på aftenen, indtil sidste hold forældre er besøgt.

Ud og køre med de nybagte studenter i en luksusvogn med DJ, bar, dansegulv og discokugle.
Ud og køre med de nybagte studenter i en luksusvogn med DJ, bar, dansegulv og discokugle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.