Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tæt tåge rammer næsten hele landet: Pas på i morgentrafikken

Der er grund til at køre forsigtigt søndag aften og mandag morgen, hvor tågen vil ligge tæt hen over landet.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Efter mange dage med frostgrader er vejret slået om i løbet af weekenden mange steder, hvor termometeret igen er gået i plus.

Det betyder, at sneen er på vej væk igen, men det har også en anden sideeffekt.

DMI har varslet tæt tåge for hele landet minus Bornholm, og varslet gælder frem til mandag formiddag.

- Lige i øjeblikket har vi lidt tåge på Sjælland, mens vi i Jylland har et regnvejr, der lige skal passere først.

- Men når det er sket, så får vi tåge, og den vil mange steder være med en sigtbarhed under 100 meter, siger vagthavende meteorolog Henning Gisselø.

Han har en helt naturlig forklaring på, at tågen nu ruller hen over landet.

- Den er, at vi igennem længere tid har haft kolde temperaturer, og derfor er jorden meget kold.

- Når vi så får tilført lun luft fra Nordsøen vestfra, bliver den afkølet ind over land, og så bliver der dannet tåge lige med det samme, siger han.

Mens der kan være lokale forskelle på sigtbarheden, er der imidlertid ingen tvivl om, at tågen vil komme. Og derfor kan man lige så godt tage sine forholdsregler, siger Henning Gisselø.

- Under alle omstændigheder skal man nok forberede sig på, at det kan give problemer i morgentrafikken.

- Det gælder om at køre forsigtigt og også prøve at komme lidt før af sted, råder han.

Vejrudsigten for hele landet siger i øvrigt, at temperaturerne vil ligge mellem 2 og 6 graders varme i nat, mens der mandag foruden tågen også vil være en smule regn og temperaturer mellem 4 og 8 grader.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.