Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syvdobbelt dosis medicin kostede kvinde livet - var det systemet eller menneskene, der fejlede?

80-årige Birthe Gerdes døde efter gennem syv uger at have fået syvdobbelt dosis gigtmedicin. Det forventes, at retssagen mod tre SOSU-assistenter og en sygeplejerske bliver afgjort i dag.

Arkivbillede. (Foto: Morten Stricker/Scanpix 2016)
Arkivbillede. (Foto: Morten Stricker/Scanpix 2016)

Syv ugers syvdobbelt dosis af gigtmedicin tog livet af 80-årige Birthe Gerdes.

I dag skal Retten på Bornholm afgøre, om det var fire SOSU-assistenter eller systemet, der fejlede.

Det skriver TV2 og Bornholms Tidende.

80-årige Birthe Gerds fra Østermarie på Bornholm døde 24. februar 2016 på Bornholms Hospital efter syv ugers omfattende fejlmedicinering. Bornholms Hospital så i forbindelse med dødsfaldet tegn på overmedicinering og meldte sagen til politiet. Der er tale om højrisikopræparatet Methotrexat.

Mandag fortsætter en retssag mod de fire kvinder, der var med til at give Birthe Gerdes pillerne. De fire kvinder er tiltalt for grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af deres arbejde, og de nægter sig alle skyldige. Retssagen er tidligere blevet udskudt, efter at de to forsvarsadvokater Peter Paldan Sørensen og John Jørgensen såede tvivl om, at det var fejlmedicinering, der førte til kvindens død. Det fik anklagemyndighedens Emilie Sommer til at bede om udsættelse, så man kunne føre flere vidner. Den anmodning fulgte dommeren.

Sagen begyndte 30. december 2016, da en SOSU-assistent lavede en fejlregistrering i det fælles medicinkort, den elektroniske patientjournal EMK. Af registreringen fremgik det, at Birthe Gerdes skulle have gigtpiller hver morgen, middag og aften fra 5. januar og frem.

Lægen havde imidlertid anført, at Birthe Gerdes blot skulle have fire tabletter hver mandag.

En sygeplejerske opdaterede siden medicinkortet uden at bemærke fejlen.

Dermed var en SOSU-assistent og en sygeplejerske involveret. Senere blev to SOSU-assistenter også en del af sagen, da de hjalp Birthe Gerdes med at indtage den alt for store mængde medicin.

Forsvarsadvokaterne har blandt andet forsøgt at så tvivl om, at det var fejlmedicinering, der lå til grund for kvindens død. De fire kvinder har ligeledes forsvaret sig med, at det elektroniske medicinkort var nyt på Bornholm. De mener ikke, de var blevet ordentligt instrueret i brugen af det.

Anklagemyndighedens Emilie Sommer mener, at der er tale om grov pligtforsømmelse.

»Vi mener jo, at når man giver meget mere medicin – ekstra farlig medicin - så skal man være særligt opmærksom,« siger hun til TV 2.

Men sagen er kun blevet rejst på grund af den medieomtale, den har medført, mener forsvarsadvokat John Jørgensen modsat.

»Jeg mener, at sagen kun er blevet til noget, fordi der har været så megen pressebevågenhed om, at der måske var sket en fejl, og så har man følt sig forpligtet til at rejse sagen,« siger han til TV 2.

Det er ikke første gang, at der rapporteres om fejlmedicinering af ældre. Hver tiende indlæggelse skyldes problemer med håndtering af medicinen til især ældre, skrev Berlingske i maj 2016. Demente ældre spiser faretruende mangler piller, skrev Ritzau for en uges tid siden.

Sagen om Birthe Gerdes død kom første gang i medierne, da hendes efterladte familie over for Bornholms Tidende sagde, at hun døde af medicinforgiftning. Det er nu mere end et år siden.

Retssagen geyndte kl. 9.30 mandag, og det forventes, at der falder dom i sagen i løbet af dagen.

De nye vidner, der skal afhøres i dag, er bl.a. den patolog fra Retspatologisk Afdeling, der har udfærdiget obduktionsrapporten.

Også en it-ekspert skal vidne, så der kan blive kastet lys over nogle logfiler, der indgår som centrale beviser i sagen.

Berlingske har forsøgt at komme i kontalt med Birthe Gerdes søn, Steffen Gerdes, der tidligere har udtalt sig til TV 2, men uden held.

Har du kendskab til eller oplevelser med andre sager om fejlmedicinering, vil Berlingske gerne høre din historie. Ring til journalist Mikkel Randeris på 2545 4623 eller skriv til mirk@berlingske.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.