Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syv ansatte i Rigspolitiet er sigtet for bestikkelse

Rigspolitiet er den offentlige myndighed, hvor flest personer er sigtet i en stor bestikkelsessag.

Syv ansatte i Rigspolitiet er sigtet for at modtage bestikkelse. Hos Københavns Kommune er antallet seks - efterfulgt af henholdsvis fem ansatte hos både DSB og Udenrigsministeriet, oplyser TV2. Arkivfoto. Free/Pressefoto Rigspolitiet
Syv ansatte i Rigspolitiet er sigtet for at modtage bestikkelse. Hos Københavns Kommune er antallet seks - efterfulgt af henholdsvis fem ansatte hos både DSB og Udenrigsministeriet, oplyser TV2. Arkivfoto. Free/Pressefoto Rigspolitiet

København. Af de 27 it-folk, der tirsdag fik ransaget deres hjem og blev sigtet for bestikkelse, er de syv ansat i Rigspolitiet.

Det oplyser TV2, der har fået indsigt i sigtelserne, og hvor de sigtede er ansat.

Dermed er Rigspolitiet det sted, hvor flest ansatte i sagen er mistænkt for at have ladet sig bestikke af it-selskabet Atea.

Hos Københavns Kommune er antallet seks - efterfulgt af fem ansatte hos både DSB og Udenrigsministeriet.

Oplysningerne viser også, at bestikkelsen ifølge sigtelsen rækker helt op i øverste cheflag i flere forskellige offentlige myndigheder, skriver TV2 på sin hjemmeside.

27 offentligt ansatte fik tirsdag besøg af politiet, da Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (Søik) - i daglig tale kaldet Bagmandspolitiet - gennemførte en storstilet aktion flere steder i landet.

Desuden er fem ansatte i Forsvaret sigtet for bestikkelse, men deres sager behandles af Forsvarets egen anklagemyndighed, Auditørkorpset.

De er alle sigtet for at have modtaget bestikkelse i form af gaver som mobiltelefoner, tablets og andet elektronisk udstyr.

Værdien af udstyret har varieret i størrelse, men har ifølge Bagmandspolitiet typisk været på mellem omkring 4000 kroner og cirka 50.000 kroner. Gaverne er eksempelvis modtaget i forbindelse med handler med virksomheden.

Sagen er en udløber af en sag fra sidste sommer, da Region Sjælland anmeldte mulig bestikkelse til politiet, som derefter anholdt en række personer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.