Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syv af otte er fængslet efter stor jysk narkoaktion

En stor narkoaktion resulterede onsdag i mange anholdelser. Torsdag har dommer fængslet syv i fire uger.

En stor narkoaktion resulterede onsdag i mange anholdelser. Torsdag har dommer fængslet syv i fire uger.
En stor narkoaktion resulterede onsdag i mange anholdelser. Torsdag har dommer fængslet syv i fire uger.

Syv mænd er torsdag blevet varetægtsfængslet ved grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Sammen med en ottende mand blev de fremstillet og sigtet i en stor narkosag. Syv blev fængslet i fire uger, mens den sidste blev løsladt.

Det oplyser Østjyllands Politi.

De otte mænd blev alle anholdt efter en større, narkorelateret politiaktion onsdag. Sagen er en del af en endnu større efterforskning og aktion mod en stor international narkoorganisation.

Tre andre blev foruden de otte fremstillede også anholdt onsdag, men dem har anklagemyndigheden ikke krævet fængslet.

Anklageren tog torsdag forbehold for at kære løsladelsen af den ottende mand.

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede i døre i dagens grundlovsforhør, og derfor er det småt med oplysninger fra politiet.

På grund af de mange fængslede og sagens kompleksitet står det uklart, hvordan de otte anholdte forholdt sig til sigtelserne ved grundlovsforhøret, oplyser politiet.

Onsdag fortalte Østjyllands Politi dog, at der var gennemført en større aktion mod omfattende handel med hash. Aktionen var rettet mod bandemiljøet i Aarhus.

»I forbindelse med indsatsen beslaglagde politiet to millioner danske kroner i kontanter og 15.000 euro samt en enkelt personbil.«

»Der blev desuden fundet 14 kilo hash. Under efterforskningen af narkoorganisationen har SEV (Særlig Efterforskning Vest. red.) samarbejdet med politiet i henholdsvis Holland, Sverige og Guardia Civil i Spanien,« skrev politiet onsdag.

Anholdelserne onsdag er en fortsættelse af en længerevarende efterforskning og del af et større sagskompleks.

»Med dagens aktion har vi taget endnu et skridt mod at optrevle en stor international narkoorganisation, som har indført store mængder narkotika til Danmark.«

»Vi fortsætter vores indsats, og jeg kan ikke afvise, at der kommer yderligere anholdelser i sagen,« skrev Politiinspektør Brian Olsen onsdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.