Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sygeplejersker tiltalt for medicintyveri på hospital

Mens sagen om en drabstiltalt sygeplejerske fra Nykøbing F. Sygehus pågår, rammes sygehuset af endnu en sag.

Sygehuset i Nykøbing Falster er det seneste år blevet kendt for, at en sygeplejerske er anklaget for at dræbe tre af sygehusets patienter.

Nu viser et anklageskrift, som BT er i besiddelse af, at fire sygeplejersker fra samme sygehus er tiltalt for at have stjålet stærke smertestillende piller, herunder morfinpiller, på deres arbejdsplads.

Ifølge Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har sagen ikke nogen sammenhæng med sagen om den 31-årige drabstiltalte sygeplejerske.

Ud over at være tiltalt for at have dræbt tre patienter og forsøge at dræbe en fjerde med blandt andet morfin er hun også tiltalt for blandt andet at have stjålet stærke sovepiller fra sygehuset.

Ifølge anklageskriftet mod de fire sygeplejersker, blev den stjålne medicin overdraget til en femte kvinde. Hun tiltaltes for at have medvirket til tyverierne.

Ifølge BT's oplysninger modtog sygeplejerskerne ikke nogen form for betaling for at begå tyverierne, som skulle være foregået over nogle få uger i efteråret 2011.

De fire sygeplejersker er ifølge BT blevet afskediget fra sygehuset.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.