Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sygeplejersker slår alarm: Overbelægning går ud over patientsikkerheden

Et stigende antal influenza-tilfælde presser sygehuse over alt i landet, selv om der er afsat flere hundrede mio. kr. til at bekæmpe overbelægning.

Et stigende antal influenza-tilfælde presser sygehuse over alt i landet, selv om der er afsat flere hundrede mio. kr. til at bekæmpe overbelægning.
Et stigende antal influenza-tilfælde presser sygehuse over alt i landet, selv om der er afsat flere hundrede mio. kr. til at bekæmpe overbelægning.

Det rammer patienterne. Personalet har så travlt, at det påvirker den faglige kvalitet af behandlingen og forringer patientsikkerheden.

Det er vurderingen fra sygeplejerskerne i Region Hovedstaden, der nu slår nu alarm over forholdene på hospitalerne i hovedstadsområdet, som er præget af massiv overbelægning, der tilskrives et stigende antal influenza-tilfælde.

Sygehuse i andre områder af landet melder også om store problemer med overbelægning, som betyder, at patienterne i nogle tilfælde må anbringes i senge på gangene på stærkt pressede især medicinske afdelinger med langt flere indlagte, end de er normeret og har personale til.

»Overlægning betyder, at der ikke er personale nok til at pleje og behandle patienterne. Sygeplejerskerne løber i forvejen stærkt, men når der er overbelægning, tvinges de til umulige prioriteringer mellem alvorligt syge patienter. Det går ud over den faglige kvalitet og patientsikkerheden, og det er helt urimeligt for både patienter og personale,« siger formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Vibeke Westh.

De aktuelle problemer med overbelægning kommer, efter at der ellers længe har været massiv politisk fokus på området, der var et centralt emne i folketingsvalgkampen i foråret 2015, hvor begge blokke var ude med løfter om at bekæmpe de urimelige forhold.

Venstre-regeringen afsatte også sidste år 400 mio. kr. i en »akutpakke« i et forsøg på at bekæmpe overbelægningen. Pengene skulle bl.a. bruges på at ansætte mere personale på især de medicinske afdelinger og til en bedre organisering af arbejdet på sygehusene. Der er også taget skridt til at idømme kommunerne idømt betydeligt højere bøder, hvis de forsømmer at hente deres færdigbehandlede patienter hurtigt hjem fra sygehusene.

Lige fra starten har der dog været skepsis overfor, om det ville være tilstrækkeligt til at undgå overbelægningen, som har været et fast tilbagevendende problem i årevis. Den stigning, der er i øjeblikket i antallet af influenza-tilfælde, kan derfor ikke bruges som en undskyldning, mener sygeplejerskerne i Region Hovedstaden, der kalder det »uacceptabelt, at problemet ikke bliver løst«.

»Der er desperat brug for mere personale på hospitalerne og især for flere sygeplejersker. Regionsrådet og hospitalsledelserne er nødt til at lave en samlet plan for at sikre, at der er kapacitet nok – hele året. Det er uværdigt, at syge borgere ikke kan få plads på en stue og at der er for travlt til at give dem en værdig behandling. Problemerne skal løses, og det skal være nu,« siger Vibeke Westh.

I Region Hovedstaden medgiver man, at patienter og pårørende lige nu kan opleve »ekstraordinær travlhed« på hospitalerne. Især de medicinske afdelinger og akutmodtagelserne er belastede, og situationen beskrives som »særlig, men under kontrol«.

»Der er tale om høj belægning og i nogle tilfælde overbelægning som følge af, hvad vi betragter som en ekstraordinær situation. Patienter og pårørende kan risikere at blive generet af de udfordringer, som overbelægningen medfører. Det er selvfølgelig ærgerligt, men hvad der må forventes i en presset situation, som forhåbentlig snart bliver bedre, siger koncerndirektør Svend Hartling i en pressemeddelse.

Hér fremhæver regionen også, at det bedste råd for at undgå at få influenza er »at huske at vaske sine hænder grundigt og hyppigt«.

Også i andre regioner er der sygehuse og afdelinger, som oplever massiv overbelægning. Det gælder bl.a. på Holbæk Sygehus i Region Sjælland, der ellers har været betraget som lidt af et forbillede i kampen mod senge på gangene med en nøje overvågning af belægningssituationen og en klar plan for, hvordan man i spidsbelastningssituationer kan fordele patienterne mellem afdelingerne.

Ikke desto mindre har der ifølge DR siden 1. december været otte ekstraordinære brandtilsyn fra brandmyndighederne på grund af senge på gangene i Holbæk, som giver risiko for, at patienterne ikke vil kunne evakueres hurtigt nok i tilfælde af brand. Tre gange har det derfor været nødvendigt at sætte brandvagt på, fordi der var »stuvende fuldt«.

I Region Nordjylland er presset så voldsomt, at man har været nødt til at opfordre de praktiserende læger til at holde igen med akutte indlæggelser af patienter og overveje »alternative muligheder«.

Hér kædes overbelægningen også sammen med, at der de senere år er nedlagt et betydeligt antal senge på regionens sygehuse. Ifølge Lægeforeningen er der 34 pct. færre senge i regionen end for 10 år siden, hvilket lægerne i regionen er stærkt utilfredse med.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.