Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sygeplejersker skal have ret til at give medicin

Læger skal i større udstrækning uddelegere bestemte behandlinger til sygeplejersker på plejehjem og i hjemmeplejen, foreslår udvalg. Det giver god mening, lyder det fra sundhedsministeren.

Skrøbelige ældre på landets plejehjem og i hjemmeplejen skal have langt hurtigere og bedre hjælp, når de f.eks. har smerter og har brug for medicin mod bestemte lidelser. Derfor skal kommunalt ansatte sygeplejersker i større udstrækning end i dag have lov til selv at stå for medicineringen af ældre uden først at skulle have grønt lys fra en læge.
Skrøbelige ældre på landets plejehjem og i hjemmeplejen skal have langt hurtigere og bedre hjælp, når de f.eks. har smerter og har brug for medicin mod bestemte lidelser. Derfor skal kommunalt ansatte sygeplejersker i større udstrækning end i dag have lov til selv at stå for medicineringen af ældre uden først at skulle have grønt lys fra en læge.

Skrøbelige ældre på landets plejehjem og i hjemmeplejen skal have langt hurtigere og bedre hjælp, når de f.eks. har smerter og har brug for medicin mod bestemte lidelser.

Derfor skal kommunalt ansatte sygeplejersker i større udstrækning end i dag have lov til selv at stå for medicineringen af ældre uden først at skulle have grønt lys fra en læge.

Sådan lyder anbefalingen fra lægedækningsudvalget, som foreslår, at man udvider brugen af såkaldte rammedelegationer til kommunale sygeplejersker, så de kan iværksætte bestemte former for medicinering. Og politisk er der opbakning til et brud med den praksis, der er i dag i kommunerne, hvor det alene er læger, som kan sætte gang i en given behandling, også når der blot er tale om, at de ældre skal have noget håndkøbsmedicin.

»Jeg ser gerne, at vi får nogle mere fleksible rammer for medicinhåndtering, så det bliver nemmere for kommunerne i det daglige at give borgerne den rette behandling, samtidig med at vi bruger ressourcerne i sundhedsvæsnet bedre. Som en del af det vil det være oplagt, at flere opgaver løses af sygeplejersker ansat i kommunerne på delegation fra en læge. Det giver eksempelvis god mening, at sygeplejersker i visse situationer kan give hovedpinepiller til ældre borgere uden først at skulle tage kontakt til en læge,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Det nye udspil kommer, efter at der længe har været hård kritik af den sundhedsfaglige indsats for ældre på plejehjemmene og i hjemmeplejen. Det kan være svært for plejehjemmene at få kontakt til de praktiserende læger og få dem til at rykke ud til de ældre, og både kommuner og Dansk Sygeplejeråd har presset på for at give kommunalt ansatte sygeplejersker med specialkompetencer adgang til at ordinere medicin på bestemte, afgrænsede områder.

Som det er i dag, kan det således trække ud med at få truffet de nødvendige beslutninger vedrørende en behandling, og konsekvensen er bl.a., at ældre igen og igen indlægges på sygehuset med problemer, som burde være håndteret på plejehjemmet.

Læger har tidligere været skeptiske overfor at begive sig ind på den kurs, hvis det også skulle indebære, at sygeplejersker f.eks. skal kunne stille diagnoser og tage diverse prøver. Men de praktiserende lægers organisation (PLO) er positiv overfor det nye udspil.

»Vi skal have aftalt nærmere, hvordan det rent praktisk skal foregå. Men der er klare fordele ved at uddelegere bestemte behandlinger til sygeplejersker. Det vil spare tid og blive mere smidigt for lægerne og sygeplejerskerne, og det vil være til gavn for de ældre,« siger formanden for PLOs kommune- og forebyggelsesudvalg Karsten Rejkjær Svendsen.

I Dansk Sygeplejeråd (DSR) er der til gengæld skuffelse over, at udspillet ikke går videre og mere konkret går ind og anviser, hvordan sygeplejerskerne skal spille en mere fremtrædende rolle. I mange andre lande har sygeplejersker allerede i dag ordinationsret til visse typer medicin og arbejder selvstændigt på et højere niveau, end man gør i Danmark, påpeger formand for DSR Grete Christensen.

»Det er meget snævert, som det er i dag, og der bør være vilje til at give nogle kompetencer til andre grupper end lægerne,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.